Sammenhold eller social dumping ?
Kanonslagne brager og overdøver alt, nødbluser bliver brændt af så det besværliggør vejrtrækningen, tudehorn gør det nærmest uudholdeligt. Vi er i Lissabon, vi er havnearbejdere fra hele Europa, som dukker op for at vise vores solidaritet med vores kollegaer i Portugal. WE WILL NEVER WALK ALONE, DONT FUCK MY JOB. Råber og brøler vi i, til vores stemmebånd ligner, de har været gennem saksen hos juleafløseren ved pakkebordet.
Socialdumping
Det kan virke noget forvirrende, at vi demonstrerer mod liberalisering af havnene i Portugal, når vi i Danmark allerede er gået den vej for mange år siden. Vi har i Danmark formået denne øvelse med en socialdialog med pga. vores danske model. Det der sker i Portugal er udelukkende privatiseringen uden socialdialog. Det er en åbning for at alle skal kunne bestride arbejdet. Beskyttelse i form af overenskomster, aftaler og lovgivning fjernes til store økonomiske konsekvenser for arbejderne. I Danmark er bygger vores arbejdsmarked på aftaler mellem folketinget, fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne “den danske model”. Hvor magt balancen gerne skulle være nogenlunde harmoniske. Derfor er muligheden for, at have arbejdernes levebetingelser med på dagsordnen.
Portugal er på røven. De vil låne penge. Troikaen siger ok, såfremt de overholder økonomiske mål og indfører reformer. Reformer med store økonomiske konsekvenser for arbejderne. bl.a. at få liberaliseret havnene og kyle de organiserede havnearbejdere ud, og ind med underbetalte og uorganiserede. Portugisiske havnearbejdere har forsøgt, at få en socialdialog om uddannelse og overenskomster i gang. Politikerne nikker til socialdialog, de har bare en anden ide, om et samfund end vi. Hvilket afspejles i den liberale reform politik, som har ramt hele Europa. Arbejdsgiverne skal have billigere arbejdskraft. “Den græske model” skal implementeres. Se et Eksempel. når der privatiseres uden omtanke for socialdialog.
Ræset mod bunden.
Liberale kræfter har frit spil. Overenskomster tvinges eller forringes i Europa. Hvis landene ikke makker ret får de ikke hjælpepakker. Det tvinger arbejderne i knæ, og lader os stå alene med oprydningen på alle tiders forbrugsfest. Bankdiretører og andre eliteenheder, fester viderer. Samtidig med, at folk bliver arbejdsløse, mister deres dagpenge,deres hjem,og i værste tilfælde deres familier. Eliten lader hånt om de menneskelige konsekvenser, og buldre frem med krisebevidsthed for arbejderene.
Liberal tænkning vil have konkurrence på det udbudte arbejde blandt den enkelte arbejder,og ikke aftaler med de organiseredes organisationer. Derfor har man også ført fagforeningsfjendtlig politik under VKO. En stille og rolig taktik mod billig arbejdskraft. Vi er kun beskyttet af den før omtalte” danske model” så længe styrke forholdet er i nogenlunde harmoni. At indføre disse forringelser for arbejderene i Danmark kræver, derfor en udvanding af fagbevægelsen. Det tager længere tid, men er godt på vej.
.
Taktikken, der skal knække havnearbejderne
Havnearbejderne ved godt, at vi står med et stærkt mandat. Kort sagt: sætter vi os på røven er EU lukket. Stærke lobbister på det maritime i EU ved det samme, de tror at vi nu er til at knække i krisen.To gange før har EU prøvet, at indføre lign. reformer på EU plan med ”selfhandling” direktivet i Ports Package 1 & 2. Dem fik vi med næb og klør nedkæmpet med sammenhold.
Derfor er der heller ikke noget der hedder PP3 fra EU, det ville være dødfødt.( PP3 er havnearbejder døbt). Nej, denne gang er de liberale kræfter i EU smartere. Ved at starte med at presse enkelte nationalstater (Grækenland,Portugal,Spanien,Belgien) til gennemførsel af reformerne, så kan EU derefter henvise resten af medlemslandene til lige konkurrencevilkår, altså salami metoden. Det er en forbandet smart manøvre, at vi ikke kan pege på en fælles ”fjende”. Derfor kan EU´s transport ”minister” Siim Kallas også nemt udtale, at man vil have socialdialog uden at hæfte interview Siim Kallas, fordi det er nationalstaternes opgave, at indføre reformer og derved afholde dialogerne ikke EU. Grunden til jeg nævner de 3 lande er at florerer et EU dokument, der beskriver rækkefølgen. Dokumentet har vist sig at holde stik, da man i øjeblikket er i fuldgang med Spanien.
Sammenhold
Denne kamp er ideologisk og begrænser sig ikke til havnearbejdere, eller Sydeuropa. Krisen bruges til at tvinge arbejderne til forringelser i alle lande. Se nedstående links. Som tydeligt viser EU´s dagsorden.
http://politiken.dk/udland/ECE1817217/eu-kommission-lav-loen-kan-redde-os/
Vi var i Portugal for at råbe den portugisiske regering og EU op. Vi vil samarbejde, ikke kriges. Vi er alvorligt bange for, at den stil der ligges for dagen, tvinger os til at handle.
Vi er ikke svækket i styrke. Vi står sammen i fagforeninger. Vi rækker hånden ud mod alle der vil være med.