Er det virkelig nødvendigt, at vi smider folk i rendestenen?

Job

Som så mange andre har jeg flere i min nære omgangskreds og familie, som i disse dage falder ud af dagpengesystemet. Og som samtidig bliver ramt af gensidig forsørgerpligt. Det betyder for eksempel, at mine forældre, der troligt har betalt deres skat i over 30 år, praktisk talt er nødt til at spare sig ihjel og kan ende med i sidste ende at måtte gå fra hus og hjem. Alt sammen fordi min mor har haft den frækhed, at blive arbejdsløs for tre år siden. Hun havde arbejdet som biblioteksassistent i mange år. Men der var desværre forskellige uheldige omstændigheder, som gjorde at hun blev arbejdsløs. Det første år valgte min mor ikke at modtage offentlige ydelser, fordi hun aldrig havde og ikke ville lægge samfundet til last. Efter et år uden at finde et job, valgte hun at gå på dagpenge, i håbet om at kunne få noget hjælp til at finde et job.

Min mor har nu brugt i alt tre år på at finde et nyt job, hun har deltaget i alt, hvad jobcenter og A-kasse har tilbudt. Hun har søgt på alt, hvad der kan søges. Fra kassedame i Aldi til biblioteksassistent og regnskabsmedarbejder. Men grundet en økonomisk krise, som hun ikke har skabt, har det ikke været muligt for hende at finde et nyt arbejde.

Jeg har i mit fjernsyn set Bjarne Corydon kalde dagpengereformen for nødvendig og ansvarlig politik. Jeg vil hellere kalde det for elitær og egoistisk politik. I virkeligheden skjuler politikerne deres besparelser – som skal finansiere skattelettelser i toppen – bag reformer, der angiveligt skal effektivisere vores velfærdssamfund. Jeg oplever, at vores folkevalgte er i gang med at udradere velfærdssamfundet, som vi kender det. At de er ved at udhule det sikkerhedsnet, som blandt andet mine forældres generation har været med til at bygge op.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi i dagens Danmark er villige til – i effektiviseringens navn og uden hensynstagen til de menneskelige konsekvenser – at smide folk, som har knoklet hele deres liv for at skabe vores unikke velfærdssamfund, i rendestenen? Det er da fuldstændig galt, når vores politikere kalder deres igangværende slagtning af vores velfærdssamfund for effektiviserende reformer.

Nogen gange tænker jeg: Er jeg virkelig den eneste, som kan se, hvordan nedskæringerne der i øjeblikket foregår af vores velfærd, forringer almindelige menneskers liv?