Hvem passer på hvem?

Pigerne

Kl. er 16,35 og jeg parkerer bilen ved børnehaven. Efter en lang dag på jobbet, ser jeg frem til at hente mine børn. Jeg håber at de har haft en rigtig god og nydt den længe ventede tur til bibliotekket. Jeg når dårligt nok at åbne døren til grøn stue før jeg ser den store seddel på opslagstarvlen- Tur aflyst grundet sygdom!

Da jeg åbner døren sidder der en pædagog med 15 børn og spiser rugbrødsklapper. Da pædagogen får øje på mig, springer hun op og undskylder sedlen på opslagstarvlen.” Ja, vi er jo ramt at sygdom og der skal spares, så vi har ikke penge til en vikar. Derudover var der også noget kontor arbejde der skulle lave!

Jeg får pakket mit barn sammen og vi siger farvel og kommer ud i bilen. Vi når ikke ud af parkeringspladsen før min pige på 5 år begynder at græde, da jeg spørg hende om hendes dag. Hun er skuffet over at hun ikke er kommet på tur og derudover er hun faldet på legepladsen og har slået knæet. Jeg spørger ind til hvem der trøstede hende, da hun var faldet og hun svare” Jamen mor, vi var jo sendt på legepladsen, fordi der ikke var nok voksne, så jeg fik en krammer af min venide og så klarede vi det selv”.

5 år gammel og først leksion i livet. Du må klare dig selv, for vi skal spare.

Politikkerne på Christiansborg har et forklaringsproblem . De kan vedtage nok så mange spareplaner, men de har ikke den fjerneste ide, om hvordan det påvirker hverdagen for den næste genneration. Der er da ikke noget at sige til hvis børnene, bliver lige så uvidende som politikkerne, når de allerede fra en tidlig alder skal lære at klare sig selv og finde omsorg i deres allernærmeste. Hvordan skal de nogensinde lære at kunne være socialt ansvarlige?

Jeg mener,  at der er for mange besparelser på daginstitutionsområedet og dette betyder mindre tid til social samvær, fordi vi glemmer det vigtigste; børnene.