Fri hash spørgsmålet er overklassens mangel på indsigt i middelklassens hverdag

Frank Jensen, overborgmester i København, går ind for genbrug af tøj.

 

Fri hash spørgsmålet er overklassens mangel på indsigt i middelklassens hverdag

Når jeg tag metroen hjem, kommer jeg forbi Christianshavn. Her har jeg en lille sjov ting jeg gør, hvor jeg prøver at gætte, hvem der skal stå af på Christianshavns station og en tur på Christiania. Jeg rammer næsten altid plet – 9 ud af 10 gange.

Man kan se det på tøjet, hættetrøje, store bukser eller hængerøv. De snakker også med en helt anden dialekt.

Jeg kommer tit til at tænke på to af mine gamle venner, der begge har været indlagt med en hashpsykose. At se et menneske man holder af, uden livsglæde i øjnene og ude af stand til at overskue selv de mindste ting, på et psykiatrisk hospital, sammen med folk der f.eks. lider af personlighedsforstyrrelser, tvangstanker, skizofreni og panikangst. Et sted hvor man føler de slet ikke hører hjemme. Det gjorde mig ked af det dengang, at se to venner på 19 år få så svær en start på ungdomslivet.

Jeg var til fødselsdagsmiddag sammen med nogle gode venner. Under middagen, imellem rødvinsglassene og øllene, falder snakken på fri hash i Kbh., da en af mine venners kæreste forsker på dette område.

Hun fortæller, at fri hash er en god idé, fordi man så ved, hvilken slags hash der bliver solgt og at der ikke er alt muligt andet kemikalie i hashen. Det er altså et mere rent produkt, det offentlige vil sælge, og der vil være mere styr på, hvem der køber det. Man vil altså bedre kunne identificere de mennesker der ryger det, og sætte et mere målrettet fokus ind. Hertil er mit svar. Hvad så, når de vil have stærkere hash end det offentlige vil sælge dem, og hvem skal sælge hashen til folk under 18 år?

Ydermere argumenterer hun for fri hash ved at sige, at rigtig mange mennesker har prøvet hash, så borgerne er ikke så irriteret på banderne, når de sælger hash, som de ville være, hvis banderne i endnu højere grad lavede anden kriminalitet, som f.eks. pengeafpresning, dummebøder og røverier, både i butikker og i private hjem. Med hashhandlen ude af bandernes hænder er påstanden altså, at borgerne vil lægge mere pres på politikerne for at få banderne stoppet.

 

Men er fri hash virkelig den rigtige løsning? Flere mennesker med indlærings problemer og hashpsykoser hvor 40 % af dem ender i skizofreni. Mere afstumpet kriminalitet. For med mit kendskab til bandekriminalitet, er det er himmelråbende naivt, hvis man tror at banderne ikke bare dumper prisen og konkurrer med det offentlige salg. Det vil samlet set betyde billigere hash, som så får flere unge fra svage hjem til at ryge mere.

Jeg kan godt forstå, at de mennesker der går på de bonede gulve, gerne vil havde fri hash, hvis man alene eller i venners lag ryger et par joints om ugen og i øvrigt har et godt arbejde.

Jeg kan også godt se, at hvis man er i en gruppe, hvor alle ryger for meget hash, hvor hashen er blevet en del af hverdagen, at man så kan tro, at hashpsykosen kun rammer naboen, fordi de har en svag psyke. Så kan det være svært at se, hvor slemt det er.

Men når man som jeg har haft venner, som har været indlagt med en hashpsykose og set dem og deres familie kæmpe den hårde kamp, for at vende til tilbage til livet. Så ønsker man ikke at se nogen få den samme diagnose.

Med fri hash bliver det også vanskeligt for forældre, at sige til deres 14 -15 årige barn, at de ikke må ryge hash, når kommunen vil sælge det, når de bliver 18 år.

Jeg ved godt, at den nyeste forskning peger på, at fri hash er en god ide, men som regel kommer der en anden forskning, der modsiger de tidligere forskningsresultater. Derfor er fri hash efter min mening en meget dårlig ide.

Så kære Frank Jensen. Jeg håber du vil brug din sunde fornuft og skyde en hvid pil efter projekt fri hash til Kbh. og lægge dine kræfter et bedre sted.