Gi’ mig en ny folkehelt!

WorkerJeg tog mig selv i at blive helt rørstrømsk, da jeg forleden sad og lyttede til Dan Turèlls ’Stauning til Minde’. Digtet rammer mig dybt i hjertet, når han fortæller historier om Stauning. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der måske en skønne dag, igen kommer en rigtig arbejder, som kan få rettet op på de ting der i disse dage er ved at gå skævt i vores samfund.

Især citatet: ”Jeg har aldrig læst Marx, jeg ved uden at læse Marx, hvad der gavner de danske arbejdere bedst”, rører mig dybt. For hvornår har vi sidst haft en statsminister, der kunne sige dette i ramme alvor. Og får vi det nogensinde igen?

Stauning lavede også forlig med de borgerlige. Men han sørgede altid for at få noget mærkbart til de svageste i samfundet, til gengæld. Er det på samme måde, med den politik der bliver ført i dag? Får Socialdemokraterne nok ting igennem for arbejderklassen, når de laver forlig med Vestager, Løkke og Co?

Det synes jeg ikke. Vi sælger os selv for billigt!

De er stadig derude. De faglærte og de ufaglærte. De har brug for er at I, ude i partiforeningerne, viser dem tillid og hjælper dem af sted. Hvis der skal være et håb for vores fremtidige velfærdssamfund, er vi nødt til igen at indsætte politikere der har fødderne sollidt plantet på jorden, der kender deres historiske arv og tør vedstå sig den.

Dan Turèll siger i sit digt: ”Folk elskede Stauning, og hvornår har en statsminister, før eller siden, været elsket?”.

Kære Socialdemokratiske partiforeninger. Stop med al jeres kendisræs, og find i stedet nogle folketingskandidater som repræsenterer folket flest. Kandidater der har levet livet, i stedet for kun at læse om det. I er nødt til at stoppe med at lede efter karrierepolitikere med X-faktorpotentiale, så vi igen kan få en statsminister, der kan elskes.