Regler for reglernes skyld?

 

I disse dage går jeg på en mindre tag sag i indre København.

Sagen er i sig selv spændende nok. Det er et gammelt hus, der skal have revet tagryggen af, og opmuret en ny tagryg på i mørtel. Vi har i Danmark en flere hundrede år gammel tradition for tegltage. De er både smukke og praktiske med deres røde tegl og deres hældninger, der leder vandet væk fra husene.

Arbejdsgangen.

Det foregår således at, når man skal mure en rygning på et tag, så lægger man en tilpas mængde mørtel ud på rygge af taget. Det lader man sidde til det er tørt, så man med en mindre mængde mørtel kan mure rygningsstenen på, for derved at have bedre styr på stenen og derigennem at opnå det pæneste resultat.

Pludselig ikke godt nok længere?

I en sådan proces går der meget mørtel til. Op mod en lille trillebør fuld til en meter tagryg. Derfor blev jeg også pænt overrasket da rådgiver i samarbejde med diverse ingeniører havde besluttet at, denne metode til opmuring af tagryg, som man har brugt i flere hundrede år, ikke længere var forsvarlig. Nej når man udførte arbejdet på denne måde var der pludselig opstået en kæmpe risiko for at tagryggen ganske enkelt ville dratte ned fra taget. Så nu skulle man udfører hele arbejdsgangen ud i en arbejdsgang.

 

For det første:

Det at håndterer så store mængder af mørtel vil gøre at tagstenen nærmeste ikke er til at styrer så mulighederne for at opnå et pænt resultat vil være stærkt forringede.

 

For det andet:

Kan jeg ikke lade være med at tænke, godt vi har en stand i Danmark af ingeniører og rådgivere der bare står parat med gode råd og nye retningslinjer for håndværkets udførsel. Jeg kan selv huske min bedsteforældre berette om deres barndom i 1940´erne, hvor der var tre ting de frygtede. Nazister, Kommunister og murerede tagrygge der kom styrtende ned fra 6. sals højde med 80 kilometer i timen. Det skete bare hele tiden. Så det er godt der er nogen ansvarsfulde mennesker, der tager hånd om problemet.

 

 

Hvorfor?

Jeg ved godt at ”sådan har vi altid gjort” kan være et rigtig dårligt argument, men helt seriøst. Man har muret rygninger på tegl tage på den her måde i flere hundrede år. Og det har nu aldrig været hverdags stof at tagryggene i Danmark kommer styrtende ned oppe fra toppen af byens tage. Nogen gange så lugter det det af at lave en ny regel for at lave en ny regel, og ikke for at lette arbejdsgange for håndværkerne, eller give kunderne et bedre resultat Det kan jeg i hvert fald  garantere ikke er tilfældet her.