Ældremilliard – hvor er du?

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og arbejder på et plejehjem. Jeg løber stærkt, rigtigt stærkt. Nogle gange for stærkt.

I oktober ´14 blev jeg ansat på et plejehjem i Københavns kommune. På det tidspunkt havde jeg været ude af plejefaget i lidt over et års tid. Da jeg vendte tilbage til plejefaget, var det som at komme ”hjem”. Det var nemt at falde tilbage i den gamle ”rolle” – med en undtagelse: Jeg skulle løbe stærkere end før for at kunne følge med. De daglige opgaver, som jeg har, er:

Alle borgere skal op, have rent tøj på, have mad, børstet tænder, medicin, bad og skiftet sengetøj. Derudover træder jeg til, hvis en borger falder, slår hovedet eller bare har en dårlig dag.

Foruden det så skal mine kollegaer og jeg dokumentere (og oftest er der krav om dobbeltdokumentation) og dosere medicin. Det gør jeg selvfølgelig gerne, fordi det forventes af mig. Også selvom jeg egentlig hellere vil være hos mine borgere. Det betyder så, at jeg nogle gange kan blive tilkaldt midt i hjælpen hos mine borgere. Her er et eksempel ud af mange:

En morgen hos hr. Pedersen, som var dement og havde behov for fuld pleje, stod jeg midt i morgenplejen, da jeg blev tilkaldt til en akut situation; det blødte fra fru Hansens højre håndryg. Jeg udførte den sygepleje, der var påkrævet, hvorefter jeg skyndte mig tilbage til hr. Pedersen – troede jeg. I stedet for blev jeg trukket i, som en blæksprutte, af andre borgere, kollegaer og mine chefer. Der gik så ca. 45 min. før jeg kom tilbage til hr. Pedersen. I mellemtiden var hr. Pedersen begyndt at kravle ud over sengehesten og var tæt på at falde på gulvet. Jeg var glad for, at jeg ikke var kommet 5 min senere.

Når arbejdsdagen så er ovre, har jeg ikke nået det hele eller det halve, som jeg egentlig skal nå. Desuden har jeg ikke nået at give fru Jensen et kram eller givet hr. Pedersen den opmærksomhed, han har higet efter hele dagen. Når jeg går hjem, har jeg det ret dårligt med mig selv, fagligt og personligt. Og det er sgu ikke i orden! Der mangler hænder – varme hænder.

I finansloven for 2014 blev der afsat en milliard kr. til ældreområdet. Parterne bag finanslovsaftalen blev enige om, at midlerne skulle løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kunne eksempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. (Uddrag af finansloven for 2014, som er fundet hos Kommunernes Landsforening – http://www.kl.dk/Okonomi-og-dokumentation/Finanslov-lofter-aldrepleje-med-en-milliard-id143206/)

Så kære minister, folketingsmedlemmer, borgmestre og kommunalpolitikkere, hvor bliver den ældremilliard af? Jeg kan ikke mærke et løft, nærmere et dyk. Og hvis jeg ikke kan mærke det, tror jeg heller ikke, at fru Jensen og hr. Pedersen kan mærke det løft, der skulle have været. Forskellen på fru Jensen og hr. Pedersen og mig er, at jeg kan råbe op – det kan de ikke.