Lærepladsmangel: Hvem skal piskes?

Da jeg startede på grundforløbet som elektronikfagtekniker, en mandag morgen i august 2010, blev jeg mødt med duften af friskt morgenbrød. Vi sad 40 elever i et lokale, og kiggede hinanden i øjnene, og stemningen var god, lige indtil faglæreren pludselig udbrød: “forresten, det er kun 25% af jer, der finder en læreplads”. Den dag idag bliver jeg stadig vred bare ved tanken. Han havde lige sagt til os, at 30 af os ikke ville få den uddannelse, vi drømte om. Christian, fra mit hold, var ikke en af de heldige få. Han knoklede grundforløbet færdigt, fik fine resultater, men fandt ikke en virksomhed som gav ham grønt lys til at brilliere med sin passion. Han startede derfor på grundforløb som elektriker i stedet, men konkluderede efter nogle uger, at det ikke lige var ham. Jeg har ikke hørt fra Christian siden. Jeg tænker tit på ham og på hvad der er blevet af ham, og jeg frygter sådan, at han ikke har fået en ny drøm, og at han ikke har nået den.

I Danmark har vi nogle af verdens bedste håndværkere, netop fordi vi kan vælge uddannelse med hjertet. Vi får ikke en bestemt kasket på, eller er pålagt at blive noget bestemt, fordi samfundet synes det, nej, vi har frie tøjler. Næsten da… For at blive faglært er en sej kamp!

Jeg ved ikke hvor jeg ville stå, hvis ikke jeg havde fået min uddannelse og en efterfølgende fastansættelse. Mit job er en kæmpe del af min identitet, og lige netop identiteten snyder vi de unge for, når vi ikke kan, eller ikke vil, uddanne dem.

I Danmark står vi pt overfor en stor udfordring. I november 2014 manglede  11300 en ordinær læreplads[1], og ca. hver 10. ung mellem 18 og 30 står udenfor job og uddannelse og har været det i over 6 måneder[2]. Samtidig ved vi, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Hvorfor uddanner vi så ikke den arbejdskraft vi får brug for?

Hvem er det som har negligeret opgaven, om at sikre den arbejdskraft vi har brug for? Jeg mener, at virksomhederne bærer en stor del af skylden. Danmarks Radio Dr-Byen er godkendt til at have 20 elektronikfagteknikerlærlinge men har kun 1. Danmarks Tekniske Universitet er godkendt til  13 datateknikerlærlinge med speciale i infrastruktur og har kun 2 igang – ligeledes har de godkendelse til datateknikerlærlinge med speciale i programmering hvor de kun har 1 igang. Vestas Northern Europe A/S er godkendt til 15 automatikteknikerlærlinge og har kun 3 igang.[3] Jeg synes, at det er skræmmende at være vidne til! Og hvorfor magter de halvoffentlige virksomheder ikke engang, at uddanne alle dem de kan?

Jeg mener, at virksomhedsejerne skal have tommelskruerne på, og aktivt engagere sig til at uddanne det personale, de meget snart kommer til at skrige efter. Det er korrekt, at det ikke er alle mestre, der egner sig til at have lærlinge, og ingen af parterne ved en tvungen uddannelsesaftale er tjent med hinanden, men der er for få af de dygtige mestre, som tager de lærlinge de magter. Det er et fælles ansvar, som ikke bliver løftet i flok, og hvor ender vi, hvis ikke vi handler nu?

 

Så kære Dansk Industri og kære Dansk Arbejdsgiverforening. Mange virksomheder er gode, til at tage det samfundsansvar som ligger på deres skuldre, men hvornår skrider I til handling, og lægger vægt bag jeres løfter om at engagere de af jeres  medlemmer, som ikke er dygtige nok til at tage de lærlinge de magter? Jeg ser tusindevis af frustrerede unge mennesker, som gerne vil knokle med deres passion, en erhvervsuddannelse, men som ikke har muligheden, så mit helt enkle spørgsmål er: “Hvornår svinger I pisken over jeres medlemmer?”

 

 

[1]AE – “Nye tal: Stadig massiv mangel på praktikpladser” fra d.12. januar 2015

[2] AE – “Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse” fra d.27 december 2014

[3] Tal fra praktikpladsen.dk d.22-02-2015