Sænk topledelsens løn!

Da jeg kom på arbejde i mandags, var værkstedet overraskende tomt og stille. Christoffers radio spillede ikke P3 (hvilket den ellers altid gør), og flere af bordene var tomme. I alt manglede 4 ud af 13 af kollegaerne i min afdeling. Jeg fandt ud af at Christoffer og en anden holdt ferie, og en havde taget en fridag, da han havde sovet dårligt om natten. Den fjerde, Bent, var sygemeldt. Da Bent ikke dukkede op resten af ugen, spurgte jeg ind til det, og fandt ud af, at han var sygemeldt på grund af stress. Han er ikke den første på min arbejdsplads, der er blevet sygemeldt på grund af stress.

En håndfuld af kollegerne, en af tillidsrepræsentanterne og en arbejdsmiljørepræsentant har også været ramt af stress, og de har været sygemeldt i længere perioder, fordi presset fra ledelsen, har været for stort. Antallet af arbejdsskader er også steget! Bliver vi anerkendt for den ekstra indsats som vi yder, hver eneste dag? – ikke ud over en mail i ny og næ, hvor ledelsen skriver “tak”.

Er jeg blevet mindre værd?

I løbet af de sidste 4 år, som jeg har været ansat i min virksomhed, har vi stået overfor en stor udfordring – at skulle vende røde tal på bundlinien til sorte, altså at vende underskud til overskud. Det er blandt andet gjort ved, at 1 ud af 8 ansatte er blevet sparet væk og ved at effektivisere, så den opgave vi før havde 100 minutter til, har vi nu 80 minutter til.

Direktørkredsen er blevet skiftet ud et par gange, og for hver gang er deres løn steget og fratrædelseschekken er blevet større. Argumentet har været, at vi jo skal tilbyde ledelsen en god løn, for at tiltrække de dygtigste. Imens jeg har været ansat, er jeg gået fra at være lærling til at blive svend, og fandt hurtigt ud af, at min startløn som svend, lå under de andre svendes, fordi virksomheden jo skal spare.

De sidste 4 år har der været 0 kr. til lønstigninger til de ansatte håndværkere. Jeg kan ikke se hvorfor håndværkerne, altså de mennesker på gulvet, som rent faktisk tjener pengene til virksomheden, ikke skal have samme stigninger i løn og bonusser som ledelsen. Hvorfor er håndværkerens værdi konstant, når direktørerne bliver mere og mere værd?

Den schweiziske model?

At ledelsens lønstigninger skal finansieres af arbejderne på gulvet, er ikke noget nyt. Vi har set det gang på gang, blandt andet med Danish Crown, SAS og TDC, som har sænket lønningerne til medarbejderne, og samtidig tilbudt ledelserne mere i løn og bonus.

I Schweiz var der i 2013 folkeafstemning, om hvorvidt topdirektører i private virksomheder, måtte tjene mere på 1 måned, end den lavest lønnede medarbejder tjente på 1 år, altså et 1:12 forhold – inden afstemningen, havde en bestemt virksomheds direktør, en løn som var 261 gange større end den, den lavest lønnede medarbejder i virksomheden modtog (350.000kr.). Direktøren fik altså 90 millioner kr.

Det er fair, at direktørerne skal have højere løn end de ansatte på gulvet, for de står med al ansvaret, og har typisk en meget lang arbejdsuge, men hvornår er nok, nok?

Jeg synes, at vi skal tage udgangspunkt i den schweiziske model, og få de danske politikere til at vedtage en lignende model i Danmark og sætte en stopper for overklassens grådighed.