Hvad nu hvis kroppen siger fra før hovedet

Diskussionen om længden på ens arbejdsliv mangler en social og jobmæssig dimension. Vi har nemlig ikke alle samme typer af jobs.

Lad mig lige hurtigt introducere mig selv: mit navn er Rasmus, jeg er 23 år gammel, udlært tømrer i marts 2014 efter 4 år i lære. Har arbejdet som tømrersvend lige siden jeg blev udlært. Efter 5 år i faget, har det allerede sat sig de første spor. Og jeg er ikke i tvivl om at det er et fysisk hårdt arbejdsliv, jeg går i møde. Øm ryg, ondt i hoften, ture til fysioterapeuten og massøren er ikke unormale oplevelser i min dagligdag. Holder jeg til jeg bliver 68 år? Det tvivler jeg på. Jeg sidder jo ikke stille i fred og ro på et kontor dagen lang. At skulle slæbe 70 gipsplader på 20 kg. pr. stk., op på 2 etage, af en snoet trappe fordi der ikke er elevatorer i bygningen kræver udholdenhed og råstyrke. For ikke at tale om at skulle fordele bundterne af 5, med teglsten ud på et 150 m2 stort tag.


Spørgsmålet er derfor: når gennemsnitslevealderen af befolkningen bliver højere skal alle så arbejde længere? Uden hensyn til at dele af befolkningen har fysisk krævende jobs, som slider hårdt på kroppen? Og som næppe holder til en 68 års check ud alder?

 

Med regeringens fokus på at få uddannet flere akademikere får vi også mange medborgere med mindre fysisk krævende jobs. De holder også holder længere på arbejdsmarkedet. Og det er godt for dem og samfundet. Men er det retfærdigt at os, der starter tidligt på arbejdsmarkedet og som sørger for at vandhanen ikke drypper, søger for at du har tag over hovedet eller som sørger for du har et toilet frem for at du skal skide i skoven. Er det dem som skal stemple ud fra arbejdsmarkedet på samme tidspunkt sammen som akademikeren?

 

Der burde derfor laves et system, for dem som starter tidligt og har et noget hårde fysiske arbejde. Kan gå på pension tidligere end dem, som har et fysisk lettere arbejde og som starter senere på arbejdsmarkedet. Og som sagtens kan blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Så alle kan få en værdig alderdom.