Det ville aldrig ske for en gymnasieelev

Lige for tiden sidder regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiver i trepartsforhandlinger. Problemet om praktikpladssituationen er et af de emner hvor der skal findes en løsning

Prøv at forestille dig, at du har brugt to år af dit liv på at tage en uddannelse som absolut ikke kan bruges til noget. Det var den følelse jeg havde for 3 år siden, da jeg skulle til at starte på mit hovedforløb på uddannelsen som eventkoordinator. Jeg sad i et klasselokale hvor mange af os elever ikke havde elevplads, vores fremtid så bestemt ikke særlig god ud, man havde konstant arbejdsløshed pustende i nakken og udsigt til en fremtid uden uddannelse. Jeg fandt heldigvis selv en læreplads og jeg blev dermed sikret i kampen om elevpladserne. Følelsen kan næsten ikke beskrives. Det tætteste jeg kan komme er, at stå på stadion når ens hold vinder og alle hepper med og er glade. Det ændrer bare ikke på, at mange andre elever får deres drømme knust, da de ikke kan få lov til at færdiggøre deres

Faktisk så forstår jeg ganske enkelt ikke hvordan regering efter regering kan blive ved med at ignorere problemet med manglende praktikpladser. Det må da om noget være en politisk prioritet at sikre at de unge har mulighed for at færdiggøre den uddannelse de går på.

Der er ikke nogen tvivl om at hvis det var Lars Løkkes eller de andre ministres børn, der ikke kunne få lov til at færdiggøre deres uddannelser, ville der meget hurtigt komme politiske løsninger på problemet. Men det kommer aldrig til at ske fordi ministrenes børn går i gymnasiet, som af en eller anden mærkelig grund skal være prioriteret højere end de erhvervsfaglige

Så kære politikere stram lige op, bor et hul i muren og forstå nu at den her situation er ret vigtig lige nu! Det kan ikke passe at alle os elever, studerende og faglige aktive igen og igen advarer jer om manglen på praktikpladser og I vender det døve øre til. Netop nu er treparts forhandlingerne i gang og dette problem skal simpelt hen løses nu!