Lærlingelønnen skal alt andet end sænkes

Vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. Det kan de blive enige om på begge sider af bordet ved trepartsforhandlinger, hvor de d. 15. april skal diskutere uddannelse og praktikpladser. Men CEPOS er kommet forhandlingerne i forkøbet, og har spillet ud med, at man skal sænke lærlinges løn for at skabe flere praktikpladser. CEPOS har nemlig lavet en undersøgelse som viser, at det vil skabe flere praktikpladser, hvis man sænker lønnen. Men det er både en meget dårlig idé, som næppe vil trække flere til faget, og i praksis er det heller ikke noget der tyder på det faktisk virker.

Man forsøgte for nogle år siden med en ordning, hvor man gav virksomheder 70.000 kr. i bonus for at tage en lærling, hvilket er langt mere end det man kan skære i lønnen, og det skabte ikke flere lærepladser. Der er hos elektrikerne lavet en undersøgelse, som viser det er en god forretning for en virksomhed at have en lærling. Det er altså ikke kun økonomien, der styrer antallet af praktikpladser. Det er især de store virksomhederne som ikke løfter deres medansvar for at uddanne de unge, de selv kommer til at mangle i fremtiden. Det er firmaer med 10-20 ansatte som tager flest lærlinge, mens firmaer med over 100 ansatte kun har 0,02 elev pr. ansat. Hvis man ønsker at skabe flere praktikpladser burde man sætte ind målrettet mod bestemte grupper af virksomheder og med helt andre midler. Eksempelvis gennem sociale klausuler, der stiller krav om lærlinge i virksomheden.

Jeg er selv bygningssnedkerlærling, og ved derfor, at det at være lærling ikke er nogen særstatus i virksomheden. Man indgår 100 procent i produktionen med deadlines, kvalitetskrav, overarbejde og meget andet. Man starter som lærling på en meget lav løn og stiger år efter år, efterhånden som man blive en større og større gevinst for firmaet. Lærlingelønnen kan for en 17-årig hjemmeboende måske virke høj i forhold til en jævnaldrende i gymnasiet, men her er det stadig vigtigt at huske, at for hende i lære er der ingen pjækkedage, ingen lang sommerferie, ingen vinterferie osv. Og samtidig knokler hun for at tjene penge til mesters lomme. Og for mig som udeboende i København med udgifter til husleje og transport, løber det kun lige rundt. Og det løb faktisk ikke rundt, da jeg var på laveste løntrin. Med en yderligere sænkning af lønnen, er det ikke sikkert jeg var startet i lære. For mester er det småbeløb vi snakker om, men for en lærling betyder fem kroner mindre i timen en stor forskel!

Det et valg fra arbejdsgivernes side at fokusere på manglen på praktikpladser, som et middel til at presse lønnen. I brancher som smed og industritekniker er der på ingen manglen på praktikpladser, der er mangel på lærlinge! En undersøgelse fra Arbejdsgivernes Elevrefusion viser at kurven knækker allerede fra 2017, og at vi herfra samlet set kommer til at mangle lærlinge, dog stadig med forskelle fra branche til branche. CEPOS og Dansk Byggeri bliver derfor nødt til at tænke langsigtet, og arbejde for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. At sænke lønnen gør det ikke mere attraktivt, det ved selv CEPOS.

Manglen på faglærte handler om rigtig mange ting. Det handler om for dårlige tekniske skoler med et endnu dårligere ry. Det handler om uddannelsessnobberi og alt for stor vægt på gymnasiet i vejledningen af folkeskole-elever. Det handler også om mangel på praktikpladser. Men en ting er helt sikkert: hvis man ønsker man at resultatet skal være flere dygtige faglærte i fremtiden, er løsningen ikke at sænke lærlinges løn!