1.Maj Indlæg

 

1. Maj, er Arbejdernes internationale kamp dag. Dagen bliver markeret internationalt. Overalt i verden går arbejdere på gaden og fejre deres sejre gennem tiden, og markerer hvor slagne for et værdigt arbejdsliv i fremtiden skal slås.

Visse dele af det politiske danmark plejer traditionen tro, at råbe op om at der intet mere er at kæmpe for, og at 1. Maj er overvurderet.

Med sådanne bemærkninger viser de fint den manglende indsigt både historisk og nutidigt. Selv hvis de en dag skulle få ret i, at alt er i den skønneste orden på arbejdsmarkedet, nationalt som internationalt, så burde de også vide, at hvad der ikke vedligeholdes forfalder. Det er logik. Arbejdskamp handler desværre ikke kun om at forbedre vores vilkår, det handler i stor grad om at bibeholde de vilkår der allerede er tilkæmpet. Så både som kampdag og festdag mister 1. Maj aldrig sin relevans.

 

Men hvis vi skal kigge frem af. Hvis jeg selv skal komme med nogle bud på hvor slagne skal slås i fremtiden inden for min branche, byggeriet, vil jeg her komme med nogle bud. De er hamrende relevante. At der er overenskomst forhandlinger i 2017 gør dem blot mere relevante.

 

 

30 timers arbejdsuge med fuld løn kompensation.

 

De senere år har særligt fag og ufaglærte måtte ligge ryg til når Danmark skulle reformeres. Dagpenge reformen, efterløns reformen og en forhøjet pensions alder, er bare nogen steder hvor vi har måtte give uden, at få noget igen. Hvis politikere og arbejdsgivere helt alvorligt mener, at vi skal blive på arbejdsmarkedet til vi er oppe i 70´erne, er det vel også logisk at vi ikke er slidt ned til under skosålerne når vi når den alder. Arbejdsgiver har ingen gavn af en arbejdsstyrke der er uarbejdsdygtig. Men også når vi snakker sundhed, motion og legemligt vedligehold, er nedsættelsen af den ugentlige arbejdstid relevant. Blandt mine kollegaer på byggepladserne findes der, groft sagt, der er altid undtagelser, to slags mennesker der dyrker motion på kontinuerlig basis. Dem der ingen børn har og dem hvis børn har passeret konfirmations alderen. Hvis vi virkelig mener det seriøst det der med at fag og ufaglærte skal dyrke mere motion, så bliver vi også nød til at give dem tiden til det. Jeg kunne ikke forestille mig entreprenører og håndværksmestre have mulighed for at stille fitness faciliteter til rådighed i arbejdstiden. Så ned med arbejdstiden, med fuld løn kompensation. Vi har brug for det hvis vi grav alvorligt mener folk skal arbejde længere.

 

Afskaf delaftaler på lærlingeområdet.

 

Når det kommer til lærepladser, har vi desværre måtte bevidne en en kurve der er gået lodret ned af, når det kommer til antallet af lærepladser inden for det private erhverv der beskæftiger faglærte. Undskyldningerne fra arbejdsgiverene har været mange. Men løsningsforslagen har stået i kø.

Man har givet mulighed for at kunne lave korte aftaler, så arbejdsgiver ikke behøvede at have lærlingene hele deres læretid, man har givet kontant kompensation når de underskrev lærekontrakter og man har sågar givet mulighed for, at arbejdsgiver kunne få lærlingene på prøve i tre måneder, på fuld tid, uden at skulle betale løn derfor.

Lige meget har det hjulpet. Man har ikke kunne få arbejdsgiver til at tage part i uddannelsesansvaret af frivillighedens vej.

For at vi ikke skal stå med håret i postkassen om få år og mangle faglært arbejdskraft er vi nød til at afskaffe del aftalerne, og fortsætte kampen for socialeklausuler i udbudsmaterialet. sociale klausuler der skal sikre at man ikke kan vinde opgaver, hverken i det private eller offentlige uden at man tager part i opgaven med at uddanne fremtidens arbejdskraft.

 

 

kædeansvar.

 

I flere og flere brancher ser vi store spillere i erhvervslivet gå ind og vinde opgaver. De vinder dem under påskud at stå for ordnede forhold på deres arbejdspladser. Men når opgaven er i hus, sælger de straks opgaven videre. til en underentreprenør. med den finte kan de stille samme krav til underetreprenøren uden dog selv at skulle hæfte for dem juridisk. Når så vores fagforeninger bliver bekendt med urent trav på en arbejdsplads og henvender sig til hovedentreprenøren, kan de pænt sende dem videre og sig “se vi har sagt til dem de skal opføre sig ordentligt, det er ikke vores problem hvis de ikke gør”. Når så vi går videre i kæden er det ikke usædvanligtat den er solgt videre syv-otte gange. Så kan i selv forestille jer hvilket beraukrati vi skal igennem for at råde bod og bedring. Det skal stoppes. Byder du ind på en opgave er det din. Vil du sælge den videre fordi du ikke har det nødvendige personale eller af andre årsager, er det også ok. Men ansvaret for at opgaven bliver udført under de vilkår du som virksomhed har lovet de vil bliver udført på skal du ikke kunne krejle dig fra. Ansvaret skal være dit. Hvis jeg hyrer nogen til at smadre ruder i nabolaget, er jeg jo lige så medskyldig som dem der har smadret ruderne. sådan skal det også være i erhvervslivet. Derfor kædeansvar nu!

 

 

Fuldløn under sygdom

 

Fuld løn under sygdom er noget mange tror at alle har så snart de har en overenskomst på deres arbejdsplads. Men i byggeriet arbejder vi på minimalsløns overenskomster. Det betyder groft sagt, at du forhandler din løn lokalt på arbejdspladsen. Der er ikke nogen lønstige man følger. vores løn forhandles fra sag til sag med vores mindsteløn som absolut bundprop. Det betyder også at vi kun har to dages opsigelse og der er aldrig andet end arbejdet der er med fuld løn. Det vil sige sygdom og barnsyg der lander du på en sats lidt over dagpenge satsen. Når nu vi har så løse ansættelses og lønvilkår mener jeg kort og godt at det kun det er rimeligt at den løn vi lokalt forhandler også gælder hvis vi bliver ramt af sygdom. Derfor, fuldløn under sygdom.

 

 

Alle fire krav jeg her personligt slår et slag for, er alle krav der bliver stillet på forskellige niveau. Jeg finder hverken kravene urimelige eller urealistiske. Men det er vigtigt at vi sammen støtter op dem. Det er krav der skal samle. For det er krav der sikre at vi alle kan være og vil have en plads på arbejdtsmarkedet også om 50 år.

Forhåbentlig går der ikke mange år før vi 1. Maj kan fejre at vi har fået ovenstående krav igennem. Men i dag fester vi. Fejre vores sejre. Og i morgen fortsætter kampen. Vi giver aldrig op!

Glædelig 1. Maj.