Besparelser i det offentlig ødelæger ikke kun medarbejdere, men også deres familier og dermed hele Danmarks fremtid

 

Jeg kommer hjem efter en lang arbejdsdag, jeg er træt og udkørt. Mine tanker og mit sind er et helt andet sted, hvor de burde være. Nemlig hos mine to børn. Hver dag når jeg kommer ind af døren, springer mine børn op. ”Mor se her”, ”mor jeg skal lige have hjælp til det her”, ”mor skal vi lege”, ”mor skal vi se en film”, ”mor se den her fine tegning”. Jeg får ikke engang 10 minutter til, at omstille mig førend mit job som mor starter. Men efter en lang og stresset dag på arbejde er det svært, at være den mor som jeg gerne vil være. Jeg vil jo gerne være den gode mor, som er der 100 procent for sine børn. Den som støtter og vejleder, og er omsorgsfuld men det bliver umuligt, fordi jeg skal også være den stærke omsorgsperson på mit arbejde. Jeg er ved at uddanne mig til pædagogisk assistent, så jeg har mærket de offentlige besparelser på egen krop.

Det gør så ondt i mit hjerte, at jeg ikke altid kan få det til at hænge sammen. Nogen gange føler jeg at jeg må vælge; Er det de børn som jeg passer som skal have opmærksomheden? Eller er det mine egne børn? Det er desværre en beslutning jeg må tage rigtig tit. For mig at se vil jeg i fremtiden komme til, at tage denne beslutning endnu oftere. Med Lars Løkkes omprioriteringsbidrag bliver vi færre hænder i det offentlige. Dermed er det igen Danmarks fremtid der bliver udsat. Det er mit ansvar som mor, at mine børn klarer sig godt i skolen og fungerer i vores samfund. Men når alt min overskud og energi bliver brugt på det pædagogiske arbejde er det svært.

Det er et tabu at sige at man ikke kan overskude sine børn fordi ens arbejde tag alt ens overskud og energi. Det er ikke i orden at besparelser i det offentlige ødelægger medarbejdere, deres familier og dermed hele Danmarks fremtid. Så vågn dog op og kæmp imod flere besparelser i det offentlige!