Alle har ret til et værdigt liv – Et liv der er værd at leve!

Kære Politiker.

Jeg mener, at vi skal gøre op med den stigende ulighed, der sker i vores samfund, fordi det giver en skævvridning af vores velfærdsstat! Hvad mener I? Er det i orden, at flere bliver fattigere, samtidig med at en lille del, får en endnu større bid af kagen?

Lige siden finanskrisen, har vi alle skulle stramme livremmen ind, men desværre er det ikke alle, der har skulle stramme lige meget. F.eks. har især de arbejdsløse, måtte betale en stor del af kagen, de fik nemlig skåret dagpengeperioden ned fra 4 til 2 år.

Der er en general tendens til, at der bliver taget fra de samfundsgrupper, der i forvejen ikke har for meget, her tænker jeg på dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager, førtidspensionister, invalidepensionister og de studerende.

Altså mest tages fra de svageste, dem på overførselsindkomst og mindst tages fra de stærkeste, middelklassen, overklassen og erhvervslivet.

Enten om vi vil det eller ej, så er det en problematik vi alle kender til. Vi ser den hver dag på vores vej. Jeg ved godt vi mennesker er forskellige og følelser er en by i Rusland, men jeg kan simpelthen ikke lade være, at lade mig påvirke. Jeg bliver oprigtig ked af det, men mest af alt frustreret. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke kan gå på gaden, uden at der sidder et menneske på jorden, halv beskidt, i bare tære, lige meget hvilken årstid vi har, med en kop foran sig og tikker om penge.? Vi kan ikke tage ud og handle, uden at blive mødt af ”Hus forbi”. Sågar når vi står inde i køen, oplever vi de mennesker, som er ramt af hverdagen trængte økonomiske udfordringer. Jeg var nede og handle i min lokale fakta, foran mig i køen sad en middelalderen kvinde i en ellert, hun havde problemer med, at få sine varer op fra sin kurv på ellerten, over på båndet. Da alt var kørt igennem og hun skulle betale, manglede hun to og en halv krone, for at hun kunne betale. Jeg kiggede på de varer hun havde købt og jeg fik virkelig en klump i maven. Hun havde købt ganske alm. dagligvarer, som vi alle har brug for, for at overleve. Det endte med, at hun måtte lade den billige vaskepulver gå tilbage. Heldigvis var det ikke rugbrødet, men vi er derhenne, hvor vores mest udsatte ikke har råd til, at vaske sit tøj.

Denne skævvridning har ikke kun økonomisk betydning. Er man økonomisk dårlig stillet, bliver man det også socialt. Ulighed giver også udtryk i sundhed, i antallet af leveår og folks tilknytning til arbejdsmarked. I det hele taget forringes ens livskvalitet. En ulighed, hvor de svageste i samfundet ikke har samme muligheder, selvom vi alle burde have de samme rettigheder.

Alle skal have ret til et værdigt liv, med et fair levegrundlag. Det er de færreste der selv er skyld i, at de enten er havnet på dagpenge, eller det der er endnu værre, invalidepension.

Vi har alle et samfundsansvar overfor hinanden, især dem der har det sværest. Vi kan ikke blive ved med, at skære i de offentlige ydelser, fordi vi skal give skattelettelser til dem i toppen. Det skal være de bredeste skulder, der bære den tungeste byrde.

Så kære venner, lad os igen finde troen på velfærdsstaten og lad os dele kagen, så vi alle kan få et værdigt liv, et liv der er værd at leve.!

 

Carsten Espersen.