E20 – med livet som indsats!

Kære Politiker

Jeg mener, at vi skal have det 3. spor hen over Fyn nu! Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Her tænker jeg ikke kun økonomisk, fordi det koster samfundet dyrt at vi bruger så meget tid på at sidde i kø, men på noget der er meget mere værdifuldt end det, nemlig menneskeliv.

Den fynske motorvej er bindeled for vores lille land. Det er den direkte linjen mellem Sjælland og Jylland. Rigtig mange mennesker krydser hver dag Fyn og derfor er den øgede trafik ikke kun et fynsk problem, men et problem der berører hele landet. Trafikken er tiltagende og den stiger år for år. Der kommer flere og flere pendlere. Sådan som vores samfund er indrettet i dag, må vi flytte os over store afstande, for at arbejde med det vi gerne vil. Jeg er selv pendler og bruger utrolig meget tid på motorvejen, for at kunne udføre mit arbejde. Jeg bor i Odense og arbejder i Middelfart, men kører på hele Fyn og Sydjylland i forbindelse med mit arbejde. Hver morgen når jeg sætter mig ind i min bil, for at køre på arbejde, er det med tanke på ”mon det går godt i dag?”. Jeg sidder næsten dagligt i kø på den fynske motorvej E20, på grund af blandt andet ulykker. Ulykker der opstår fordi at trafikken er alt for tæt.

Onsdag d. 31. maj 2017, sad jeg i min bil på vej hjem fra arbejde. Jeg kørte på E20, lige omkring Nr. Aaby og Ejby (fra vest mod øst), som jeg gør hver dag, men den dag var anderledes end de andre dage. Jeg er altid ekstra vågen på denne strækning, da jeg ved, at det er en af de store hårknuder på den fynske motorvej. Jeg kommer kørende, trafikken er tæt. Jeg ligger i inder sporet og pludselig kan jeg se forude, at de røde lygter bliver kraftigere. Det er ikke en blid opbremsning. Som jeg altid gør, sætter jeg havariblinket til. Jeg er helt oppe og stå på bremsen og i samme nu kaster jeg et blik i bagspejlet. Alt er nærmest grønt. Jeg har fronten af en lastbil helt oppe i røven af mig. Jeg stivner fuldstændig og jeg når lige at tænke: Nu rammer den! Der lyder en kraftig hvinen. Jeg venter på braget, men det kommer ikke. Jeg kigger rundt og ser lastbilen holde på min højre side. Det er lykkes chaufføren at trække lastbil ud i nødsporet. Mit hjerte slår som en gal og jeg kan næsten ikke få luft. Jeg er fuldstændig i chok. Jeg sidder bare og kigger ud af vinduet, jeg kan se at trafikken står helt stille og der er en stærk lugt af brændt gummi. I et øjeblik følte jeg, at jeg lige havde set døden i øjnene. Havde chaufføren ikke reageret i tide, havde jeg måske ikke haft mulighed for, at skrive disse ord. Andre er ikke så heldige. I en artikel fra april 2017, skriver TV2 Fyn at OUH sidste år måtte behandle 219 patienter, efter ulykker på den fynske motorvej. Kigger man på de sidste 7 år, er tallet 1308 personer. Det er alt for mange.

Onsdag d. 31. maj 2017 var jeg heldig, men det er langt fra hver dag, at det går godt. E20 er livsfarlig, fordi den i sin nuværende form, ikke er i stand til at tjene sit formål. Den trafikale byrde er simpelthen for stor. Vi ved alle godt, at der er en vis risiko forbundet med at sidde sig bag rettet af sin bil, men risikoen når vi færdes på E20, er simpelthen større end vi kan acceptere.

Så kære politiker, det er ikke ret og rimeligt at os der kører langt og som er nødsaget til at køre på den fynske motorvej, skal leve med frygten og tanken om, at en dag kommer vi måske ikke helskinnet hjem til vores familier.

Det 3. spor skal i gang nu. Det er en stor investering, men vi har simpelthen ikke råd til at lade være!

 

Carsten Espersen.