Hvornår tager vi unges arbejdsmiljø seriøst?

Da jeg var 14 år gammel, startede jeg i mit første fritidsjob. Jeg langede rundstykker over disken i den lokale bagerforretning og fik en rigtig god start på det. Jeg blev oplært og lærte, hvordan man håndterer et kasseapparat, og hvad forskellen på en Skagenslapper og en Frøsnapper er. Men arbejdet var hårdt. Ikke bare fysisk, men også mentalt.

Efter cirka et halvt års ansættelse, begyndte jeg at få en eller anden uforklarlig uro og skuren i maven, nærmest ondt. Det kunne starte flere dage inden en vagt og resulterede flere gange i, at jeg måtte melde mig syg. Jeg opdagede, at det skete, når jeg havde en vagt med min chef. Jeg var rædselsslagen for at lave fejl, når hun var i nærheden, og var klar til at kravle i det nærmeste mussehul, hver gang jeg kunne høre hende komme buldrende ned af trappen oppe fra privaten. Jeg var så fokuseret på at ville gøre alt perfekt for min chef, at jeg blev fysisk dårlig af det, og kom ofte grædende hjem fra arbejde, hvis det havde været en vagt med hende. Kulminationen blev et kollaps på køkkengulvet en morgen inden en vagt.

”Hej, må jeg snakke med dig?”

En sommerdag, kort efter mit kollaps, kom en sød pige ind i butikken, iklædt sort T-shirt, med ordet ”Jobpatruljen” skrevet på brystet. Hun sagde smilende ”Hej, må jeg snakke med dig?”

I løbet af vores samtale fortalte hun mig om arbejdsmiljø og mine rettigheder som ungarbejder. Det blev min redning fra et arbejde, der var ved at ødelægge mig indefra.

Hver sommer er et af de store diskussionsemner herhjemme unges arbejdsmiljø. Det sker i kraft af Jobpatruljens sommerkampagne, der kører rundt i hele landet og oplyser unge om deres rettigheder på deres fritidsjob, men når sommeren går på held og varmen forsvinder, gør debatten det samme.

Jeg vil have, at vi skal diskutere unges arbejdsforhold hele tiden – og ikke kun når sommerens Jobpatrulje kampagne kører.

Det kunne have været mig, eller dig

Forleden kom det frem at en 14-årig nordjysk ungarbejder havde mistet fingrene i en defekt brødskærer, som i det hele taget ikke må betjenes af ungarbejdere. Det er den episode, der nu får mig til at fortælle min historie, for det kunne lige så godt have været mig. Jeg vidste ikke, at der var særlige regler og restriktioner for mig og mit arbejde. Det lærte jeg den sommerdag og har lige siden følt mig mere sikker – og selvsikker – i mine jobs.

Så forældre og arbejdsgivere, tag ansvar for, at jeres egne børn og unge kommer til at kende spillereglerne. De skal vide det, I ved om arbejdsmiljø, hvad kroppen kan holde til, og hvor man ikke skal stikke fingrene hen. Undervis og fortæl jeres egne børn og ansatte om, hvad det vil sige at have et fritidsjob. Brug Jobpatruljens tilbud om undervisning og vejledning, og vær med til at give alle en ordentlig og sikker start på arbejdsmarkedet.