Jeg har et mareridt

Jeg har et mareridt, hvor jeg pludselig falder om, men jeg kan ikke komme på hospitalet, fordi der ikke er nok ambulancer til rådighed.

Jeg har et mareridt, hvor mine børn ikke kan få nok omsorg, fordi der ikke er nok pædagoger på institutionen.

Jeg har et mareridt, hvor jeg ser et røveri, men der kan ikke komme noget politi, fordi der ikke er nok betjente.

Jeg har et mareridt, hvor jeg må sende mine forældre på plejehjem, og de kun kan blive tilset 1 gang om ugen, fordi der ikke er nok SOSU-medarbejdere.

Jeg har et mareridt, hvor det velfærdssamfund, der ellers sørger for, at jeg kan sove trygt i mine drømme om natten, nærmest er ikke-eksisterende.

Jeg føler mig utryg

I disse dage har jeg svært ved at falde i søvn. Ikke fordi jeg har drukket for meget kaffe, eller fordi naboen spiller høj musik. Men fordi jeg er begyndt at føle mig utryg i mit eget samfund.

Imens politikerne er i gang med at narre os alle sammen til at tro, at det er ghettoer og invandrere der er årsagen til utrygheden i vores samfund. Ja så er de samtidig i gang med at udhule den velfærd vi danskere har kæmpet i over 100 år at opbygge.

Nok er nok!

Vi skal alle løbe stærkere og stærkere. Vi skal gøre alting smartere og bedre. Alt sammen med færre penge og kolleger til rådighed.

Nok er nok.

Hunden er blevet fodret med sin egen hale så længe, at den snart når til de allermest vitale dele.

Tiden er inde til at lukke øjnene op! Vågn op, og kig jer omkring!

Jer der påstår at vi er grådige.

Jer der påstår at vi er dovne.

Jer der anerkender os.

Vi kender alle én

Kig jer omkring! Vi kender alle en af de mennesker der gør deres allerbedste for at være der for jeres børn. En af dem der sidder bag skranken på kommunen, og gør deres allerbedste for at hjælpe inden for de givne rammer. En af dem der gør deres allerbedste for at samle os op fra gaden, når vi er kommet til skade. En af dem der gør deres allerbedste for at helbrede os når vi er syge. En af dem der gør deres allerbedste for at drage omsorg for mennesker der lever deres sidste år.

En af os!

Så giv dem noget anerkendelse. Giv dem det de fortjener. Gør det, så vi igen kan sove trygt.