Hvorfor vil virksomheder hellere modtage bøder end lærlinge?
Hvorfor er det stadig så pokkers svært for landets virksomheder, at tage imod lærlinge fra erhvervsskolerne? Der bliver råbt og skreget på faglært arbejdskraft fra en bred vifte af brancher, men ingen virker til at være interesseret i at tage det ansvar der er nødvendigt.
I 2010 stod 8.000 unge uden en praktikplads. I dag er tallet over 11.000 unge, på trods af utallige informationskampagner og trepartsaftaler. I 2019 modtog over 40.000 virksomheder bøder fordi de ikke opfylder deres mål for praktikpladser. Vi er nu gået så langt at man i foråret indgik en ny trepartsaftale, der betød at staten refunderer hele elevlønnen, mens lærlingene er på skoleophold i resten af 2020. Hvor meget mere kan vi snart gøre? Det virker som om, at uanset hvad der bliver lagt på bordet, så nægter for mange virksomheder at tage ansvar for deres egen fremtidige arbejdskraft.
Personligt har jeg et par venner omkring mig, som lige nu er strandet i skolepraktikken. De overvejer faktisk at droppe ud af deres uddannelse. Simpelthen fordi de er bange for ikke at have de kompetencer der kræves til svendeprøven. Helt ærligt. Jeg kan godt forstå dem. Det er enormt nedslående at skulle modtage afslag på afslag fra virksomheder. Når det sker længe nok, så er det de færreste som har kræfterne til at blive ved.
Vi er nødt til at få fundet frem til hvad der i virkeligheden er i vejen, siden virksomheder hellere vil tage imod bøder end lærlinge. Nogle arbejdsgivere taler om at mængden af papir arbejde og afrapporteringer er for højt. Er man selvstændig for en mindre virksomhed, kan jeg til dels forstå det budskab, og det bør der kigges på.
Der er dog en anden undskyldning i omløb, hvor jeg mener at kæden er sprunget helt af. Her går man mere kynisk til værks, og påpeger at en lærling som lige er blevet færdig med grundforløbet, simpelthen ikke er attraktiv nok. En lærling skal altså nu fra dag 1, kunne levere en værdi der findes tilfredsstillende. Det er her jeg tror sagens kerne ligger. Arbejdsmarkedet er blevet langt mere kynisk, i takt med at globaliseringen har skabt øget konkurrence. Hver en arbejdstime og lønkrone skal levere synlige resultater, og så nytter det jo ikke noget at have en ny lærling med på slæb.
Det er i min verden dybt paradoksalt. Hvis man vil sikre at dansk arbejdskraft, skal kunne hamle op med resten af verden, så kan man ikke bare kaste ansvaret fra sig. Det er naivt at tro på at et helt uddannelsesforløb i skolepraktikken er nok, med den rivende udvikling, der sker i øjeblikket. I sidste ende ville det resultere i at ny-udlærte, mangler de kompetencer som erhvervslivet efterspørger, og så er vi jo lige vidt.
Jeg vil ikke længere se på den ene håndsrækning efter den anden fra os, uden at nogen nævneværdige resultater kan ses. Hvis ikke arbejdsgiverne snart indser at de er medansvarlige i at sikre en fortsat høj kvalitet af fremtidens arbejdskraft, så er det ikke længe en udstrakt arm, men krav de kommer til at blive mødt med i fremtiden.
