Hver dag når Mie går hjem, forlader hun ikke SFO’en uden at give alle voksne en hjertevarm krammer. I hele coronaperioden har jeg tænkt: ”Hvis jeg kun må kramme ét barn hver dag, er jeg glad for det er Mie der får et lille klem.” Men denne eftermiddag da Mie er på vej over for at give et kram, stopper hun sig selv. Hun stiller sig i den anden ende af lokalet og sender mig et luftkys i stedet – og mit hjerte brister.
