Vores historie part 1

Selv i ”vores egen verden” er pædagoguddannelsen, efteruddannelse, fagblade og faglitteratur domineret af andre end vore egne fagfæller.

Jeg savner kompetencer og redskaber til at følge op på den frustration jeg møder i mit daglige arbejde […]så jeg kan påvirke den dagligdag jeg selv er en del af.

”Jeg brænder for mit daglige arbejde som pædagog med dejlige vuggestuebørn, men jeg føler at området konstant presses så hårdt, at vi risikerer at miste en del af fagligheden! Dette er også baggrunden for, at jeg søger om at blive Pædagogisk Meningsdanner.

”Faktisk har der siden jeg startede aldrig rigtig været tid til ro og fordybelse i vores fag, altid har vi skulle forholde os til besparelser og har hele tiden skulle retfærdiggøre vores fag overfor politikerne.

”Det pædagogiske fag trænger til at få et større fokus i den brede offentlig og i medierne, og at folk får et mere nuanceret syn på os pædagoger, så de ikke kun tænker på os som kaffedrikkende, sludrende hyggetanter og onkler, men husker på og respekterer os for vores faglighed og store engagement.”