Den dårlige samvittighed

Denne blog giver mig egentlig smadder dårlig samvittighed!

I de sidste par dage har jeg følt mig som Keld fra Olsenbanden; bevæger mig lidt hektisk omkring  klamrende mig til min taske, mens jeg siger: jeg skal nok, jeg skal nok. Samtidig kører Egons stemme som voice over i mit hoved: elendige meningsdanner, kropumulige blogskriver, klyngeleder, dovne hund, skide socialdemokrat….

For at citere frit efter Magtens korridorer, så har jeg de sidste 8-9 måneder haft utrolig travlt på jobbet for tiden. Nogle dage så har døgnet bare ligesom ikke nok timer og så kommer den dårlige samvittighed over ikke at prioritere bloggen krybende. Jeg vil så gerne, men kan bare ikke nå det!

Egentlig er det jo pædagogernes virkelighed i en nøddeskal, ofte har vi virkelig travlt og ligeså ofte må vi foretage prioriteringer, der giver os en dårlig samvittighed på størrelse med Lolland bagefter.

Så kære venner, de få og sporadiske indslag her på bloggen fra min side er ikke ond vilje eller surhed. Bær over med mig, jeg er hverken en elendig meningsdanner, kropumulig blogskriver, en doven hund eller socialdemokrat. Jeg er blot en meget travl klyngeleder.