Hvad bilder han sig ind?
Læste forleden dag i avisen at Bitterfissen Bethany nedlægger sin blog. Overvejede seriøst at overtage hendes plads som revser- ikke af ugebladskendisser, men af ”samfundets top”, topcheferne i Danmarks største virksomheder.
Selvsamme dag blev det nemlig offentliggjort, at de første overenskomster var indgået og ville betyde en reallønsnedgang for den almindelige arbejder i industrien. Om aftenen kan TV-Avisen fortælle om danske topchefers lønstigninger i 2011. For bare at tage et eksempel, så fik Peter Straarup fra Danske bank 45 % ekstra i lønningsposen sidste år, men som manden sagde, så synes han, det var vigtigt at sende et signal gennem lønstigninger om ledelsens vigtighed, deres flotte arbejde med at få virksomhederne sikkert og klogt gennem krisen samt ….. HOLD NU OP, hvordan var det nu lige at Danske banks rolle var/er i finanskrisen? Og så tillader han sig at tale om hans ledelses flotte arbejde til ekstra 45% om året. ØV.
Nu er det jo ikke sådan, at jeg er uenig med ham i at ledelsesarbejde er vigtigt. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at god ledelse er af allerstørste betydning for, at min klynge er en sund, velfungerende pædagogisk arbejdsplads.
Hver dag (næsten hver dag, så er det sgu heller ikke federe at være klyngeleder) kører jeg af sted til arbejde på min cykel og glæder mig til at udføre mine arbejdsopgaver. De er mange og meget forskelligartede og ville sikkert kunne give selv en bankdirektør sved på panden. En almindelig arbejdsdag for en klyngeleder rummer alt lige fra: personaleledelse, ansættelsessamtaler, forældresamarbejde, klager, udvikling af det pædagogfaglige arbejde, identifikation af røde knopper, markedsføring af klyngen, metodeudvikling, bestille håndværkere, planlægning af møder, vejledning og sparring med pædagogiske ledere, budgetlægning og ….. Ofte indgår flere af ovennævnte arbejdsopgaver på en dag, så ingen tvivl om at ledelsesarbejde er utrolig vigtigt. For mit faktisk ret store arbejde bliver jeg aflønnet hver måned, så jeg kan leve fornuftigt og beder derfor ikke om højere løn som sådan.
Jeg beder blot om en anerkendelse af mit arbejde og en stillingtagen til de rette proportioner i aflønning og anerkendelse mellem det private og det offentlige, mellem topchefer og arbejdere. Selvom jeg besidder en lederstilling i kommunen, er jeg jo stadig en almindelig lønmodtager, der hver dag sammen med mine medarbejdere i klyngen udfører et hamrende vigtigt stykke arbejde, som uanset hvordan vi vender og drejer det, er til fordel for udviklingen af i det mindste nogle af børnene på Amager.
Det er derfor, jeg bliver så skideprovokeret af Peter Straarup og hans lønstigning. Det er simpelthen ikke rimeligt at topchefer med finanskrisen på samvittigheden skal stige 45%. Mens hårdtarbejdende pædagoger med ansvar for omsorg, trivsel, læring og udvikling højst sandsynlig går samme ydmygende og nedslående resultat i møde som industrien, når det igen bliver vores tur til overenskomstforhandling.