Fra “radiatorpædagogik” til udvidet samarbejde

Det er torsdag og der er teammøde i 2.klasse, og vi er godt i gang med at forberede den næste temauge vi skal have på skolen. Jeg er sammen med min kollega fra SFO´ en ved at skitsere ugens forløb for klasselærerne, og de hopper med på ideen og er med til at færdiggøre den endelige plan.

 

Efter mødet komme en af lærerne hen til mig og siger, hvor var det fedt at I havde lavet det her oplæg, det er jeg slet ikke vant til, det plejer at være os der har planlagt det hele, jeg glæder mig”

I dag er dette ikke et unikt eksempel på samarbejde og fælles ansvar for undervisningen på vores skole.

Vi har pillet skiltet ned hvor der stod Lærerværelse og erstattet det med et hvor der står Personalerum, denne lille bitte ændring har gjort at alle faggrupper på skolen, pædagoger, Lærer, rengøringspersonale og sekretæren, alle føler sig velkomne og ligestillede i dette rum. Lærerintra er erstattet af Personaleintra osv., det virker som meget små ubetydelige ændringer, men det har virket især for de faggrupper som der ikke var nævnt før.

Vi har i skolens MED udvalg arbejdet at bryde gamle mønstre, vaner og derigennem fået en langt bedre forståelse for hinanden, som faggrupper, og vi kan se at det virker. At vi alle havde et fælles ansvar for at børn og voksne trives og udvikles.

Sådan kunne det også se ud på mange andre skoler, men dette er desværre ikke tilfældet, alt for mange år med vandtætte skodder imellem skole og SFO, har gjort at samarbejdet er både svært og meget stift.

Flere steder er skole og SFO skilt så langt fra hinanden at de ikke lægger på samme matrikel, og hvor pædagoger ikke er en aktiv del af skoledagen, på nær et par enkelte arrangementer om året. Eller hvor pædagogers rolle i undervisninger er at være ”den praktiske gris”, ”tudetrøsterne” eller den der tager sig af en evt. uro i klasse.

En hel hær af ”radiatorpædagoger” der pænt stod på sidelinjen, uden en egentlig viden om hvad der skulle ske i det kommende modul, og blot hjælper med til at uddele papirer og andre praktisk gøremål.

Denne rolle har vi selv været med til at skabe, vores ydmyghed over for at være del af et skolemiljø, hvor vi ikke så os selv som ligeværdige. Vi har haft så travlt med at holde os sig tilbage, ”for det er jo lærerne der har det overordnede ansvar for undervisning”, at vi har glemt alt om hvor meget vi som fagpersoner har at byde på.

Skoledagen i dag har ændret sig og de krav og forventning der stilles af både stat, kommune, ledelse, forældre, kollegaer og elever, til en differentieret undervisning, gør at der skal arbejdes på mange forskellige planer hele tiden.

Vi har som pædagoger en stor viden og ekspertise ind for bl.a. læring, udvikling og socialisering, som sammen med lærerne viden og ekspertise, gør at bliver favnet bredt, og dermed sikre at børnene bliver set og mødt som hele mennesker.

Det er mit job som pædagog at vise og delagtiggøre mine lærerkollegaer i hvad det er jeg kan byde ind på, at vise hvordan fritidspædagogikken kan være en del af en skoledag og dermed også få den faglige respekt som jeg synes jeg får her på denne skole jeg arbejder på.

Jeg er stolt af, at være del af et personale på en skole, som på trods af at være delt op i en SFO-del og en skoledel formår at være en samlet enhed, som har et fælles mål : at give børn og voksne en hverdag fyldt med god trivsel, udvikling og masser af læring.