Pædagogik i Politikkens Perspektiv

Ensidig materialisme, kapitalisme og militarisme har spillet fallit i forhold til at bære flertallets aspirationer frem i tiden, pædagoger kan være med til at udstikke en bæredygtig kurs for samfundet. Står mennesket på tærsklen til at revidere den præmis som skaber mægtige civilisationer og dømmer dem til glemslens støv? Præmissen om at magt, produktion og forbrug er kilden til velfærd og glæde.

Nogle gange har jeg som pædagog et syn af de fleste af os i det vestlig samfund, som velklædte og overernærede får, der bræger og bøvser mod et selvudgravet afgrund, imens vi bruger al den viden og faciliteter til rådighed som ballast til at tynge og sikre os et solidt møde med skæbnen forneden. Samtidigt skændes vores indstemte hyrder over hvilken kløft vi skal vælge at springe udefra.

Pædagogen hører til den del af det samfundsmæssig apparat, som sættes til at understøtte borgers adfærd efter gældende paradigmer og forudsætninger. Vi skal støtte borgere med at agere i samfundet. Politik er det at ville have, at en person handler på en bestemt måde. Pædagogen og politik er to sider af samme skilling. Så hvis danskere på sigt vælger at afstikke en ny kurs som samfund, er det vigtigt at pædagogerne evner at medvirke i at udvikle de rammer hvorfra mennesker vil stræbe udefra.

Ved at negligere forskning i menneskets bevidsthed og adskille dets sammenhæng med sit eget og omgivelsernes natur har vi skabt præcedens for store vanskeligheder i dette civilisations korte liv, i bestræbelserne på mekanisk at løse vanskeligheder. Imens den del af befolkningen som kan tage vare på sig selv og agere autonomt bliver mindre, ser vi en stigning i dødelighed forårsaget at psykiske mèn og livsstils lidelser. I en postbiotisk tid hvor vira, rejser lige så hurtige som de digitale, er det kun de få hvis velfærd verden arbejder på at sikre, som kan tage det med ro. Der er meget på spil.

Mennesker som udvikler mennesker, bør tage den viden om bevidsthed vi har tilsidesat i farten op igen, og anvende den i pædagogik såvel som i politik. Oldtidens viden i nyklæder løser talrige moderne problemer. Især mange af dem som gør at vi oplever et stigende pres og meningsløshed ved at være til. Vores politiske prioritering har konsekvenser for os, ligesom vores handlinger har ført os til hvor vi står i dag.