Inklusion for enhver pris ?

Kommunerne ser store økonomiske fordele ved at holde kommunens børn i egne kommuner.

Som pædagog på en specialskole for børn med autisme, må jeg erkende, at vi er under pres, og som “De Eneste To” synger: “Vi har ikke lyst til at dø”.

Den økonomiske dagsorden afgør nu ikke, hvad der er bedst for eleven, og hvad elevens udfordringer er, men mere hvordan kommunerne kan spare mest muligt.
Når man snakker med skoler, som har inklusionsklasser, hører man, at udfordringerne er store, og de mangler viden og uddannelse på området. Vi har på min arbejdsplads oplevet elever, som lige skulle “prøves” i folkeskolen.

Som specialskole har vi mere personale ansat pr. elev, hvilket giver mulighed for at lave individuelle forløb, som er tilpasset den enkelte elev f. eks. i transport. På min arbejdsplads bruger vi meget tid på at selvstændiggøre vores elever, så de kan transportere sig selv til og fra skole. Vi er blevet opmærksomme på, at kommunerne ikke altid vælger det bedste tilbud til børnene, når de forlader vores skole, da udgifterne til transporten kan være en medvirkende årsag. Dette må aldrig blive et argument i vores verden.
Jeg ved godt, at ikke alle børn med autisme kan transportere sig selv, men hvis ikke de får muligheden, er det jo svært at finde ud af.
En kommunes transportudgifter pr. elev kan let løbe op i 100.000 – 300.000 kr. om året.

Selvstændighed er jo mange ting, jeg kunne også nævne vores fokus på, at elverne selv skal købe ind, lave mad, begå sig i samfundet osv. Dette koster samfundet penge på den lange bane, hvis vores elever altid er afhængige af pædagoger, hvilket også runger hult i forhold til regeringens ambition om, at vi skal have færre på førtidspension.

Er det rimeligt, at kommunerne ikke vælger det bedste valg for borgerne? Er det rimeligt, at eleverne ikke får mulighed for at blive selvstændiggjort i bl.a. trafikken?

Eleverne mister frihed, og kommunerne vil i fremtiden bruge mange penge på transport, en Win Win situation bliver til en loss loss for alle parter.