Mon 100 voksne ville være bedst?

Alex bliver 5 år og har derfor inviteret hele sin aldersgruppe til fødselsdag hjemme hos sig selv. Jeg møder ind på arbejde, min kollega Morten er allerede i gang med at hjælpe børnene i tøjet. Gave, kamera og telefon er pakket, så vi er klar til at gå. Indenfor lågen, stiller børnene sig op to og to, jeg råber børnene op for at sikre, at alle er der, og vi taler kort om hvor vi skal hen.

Lige udenfor lågen stikker Camilla hånden frem og viser, at hun gerne vil holde mig hånden. Jeg tager imod hendes hånd og går turen sammen med hende og Sandra forrest i rækken. Vi taler om hvad de har lavet i weekenden og hvad de tror vi skal lave hjemme hos Alex. Pigerne, og de andre børn, der går forrest, går hurtigt og kommer flere gange længere frem end de andre, så jeg siger ”Vi er nødt til lige at vente på de andre”. Det er en dejlig tur og Camilla og Sandra fortæller med glæde om de ting, der interesserer dem.

Flere gange kan jeg høre Morten bede de bagerste børn om at gå lidt hurtigere, så de ikke kommer så meget bagefter. Endnu engang stopper vi op og venter på de andre, hvor vi alle sammen kan høre Morten sige lidt mere bestemt ”Nu har jeg altså sagt det mange gange, se hvor langt, der er op til de andre, vi må følge lidt med de andre”.

Sandra kigger op på mig og siger ”Det er godt I er to voksne, jeg tror ikke én voksen ville kunne klare det her alene”. Jeg smiler til Sandra og siger ”Jeg tror du har ret, jeg tror heller ikke, at én voksne ville kunne klare det her alene”. Nick bryder ind i samtalen og siger ”Det ville være meget bedre hvis der var 100 voksne, så ville de alle sammen holde mig i hånden”. Jeg griner lidt og spørger om han har 100 hænder. Camilla griner også og siger ”Ej hvor er du fjollet Pernille, han har da kun to hænder.” Sandra kigger på Camilla og siger ”Tænk hvis alle de voksne i børnehaven var med os nu, så kunne vi alle sammen holde en voksen i hånden” Camilla ligner en, der tænker lidt over det og svarer så ”Det kan de ikke, for så er der ikke nogen til at passe de andre børn i børnehaven.”

Vi fortsætter turen og bliver mødt hos Alex af flag, der viser børnene, at det er her der skal holdes fødselsdag.

Jeg kunne ikke selv have sagt det bedre end Nick. Måske er 100 voksne lige i overkanten, men det er jo så dejligt, hvordan børns tankegang er anderledes end vores. Måske siger Nick det bare, fordi det er det der umiddelbart falder ham ind og han egentlig synes det er ret sjovt, men det kan også være et udtryk for, at han synes det er ærgerligt, at der ikke er en voksen til at holde ham i hånden. Sandra overvejer også situationen og mener åbenbart også, at flere voksne ville være passende. Mens Camilla, der i forvejen har en voksen i hånden, er meget bevidst om, at der også er børn tilbage i børnehaven, så det kræver også voksne.

Jeg ved, at man nemt kan komme til at overfortolke, men overfortolkning eller ej, så synes jeg det er værd at tænke lidt over, og om ikke andet, så nyd børns umiddelbarhed.