Kvalitet starter i vuggestuen

Høj IQ, skoleparathed og større tiltro til egne evner, det vil vi da rigtig gerne sende børn videre til Folkeskolen med ikk?

Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) har i deres forskningsoversigt påpeget at det er noget af det børn får ud af at gå i ”Højkvalitetsbørnehaver”, hvor der er gode normeringer, veluddannet personale (med indsigt i børns udvikling og sensibilitet) og aktiviteter, som understøtter sproglig, social og følelsesmæssig udvikling.

Det var vi nogle der godt vidste…….. Vi ved også at fundamentet for skoleparathed, høj IQ og tiltro til egne evner lægges allerede i vuggestuen. Det allerførste sted, hvor far og mor afleverer deres lillebitte guldklump.

Mathias er et år og lige startet i vuggestue. Uha, der er meget at lære. Først skal han lære at undvære mor og far. Det er svært og det kræver voksne, som kan hjælpe ham på den måde han har brug for – Altså voksne,  som har indsigt i børnenes udvikling og sensibilitet OG som har mulighed for at være nærværende og koncentrerede omkring Mathias og hvad han udtrykker.
Han skal også lære at være sammen med andre børn og dele de voksne.
Nogle gange skal han sidde hos den voksne og ”bare” kigge på alt det der foregår. Andre gange skal han have det kærlige puf ud i verden, med garanti for en tryg favn at vende tilbage til og masser af ros for de nye landvindinger OG forståelse for at der altså bare er meget han skal lære og at han indimellem i sin frustration vil reagere uhensigtsmæssigt. Måske vil han på et tidspunkt bide en af sine kammerater, ikke fordi han er den nye Hannibal the Cannibal, men fordi han er frustreret over noget han ikke kan udtrykke.

Han skal lære ord – mange ord, først at forstå dem, senere også at sige dem. Han skal lære at kunne en masse selv, med mad, tøj, toiletbesøg.

Han skal lære at være – i sig selv og sammen med andre. Holde fast i sig selv og samtidig give plads til andre.

Han skal opleve en masse ting for første gang. Verden er stor, spændende, fuld af muligheder, vildt fascinerende og også nogle gange lidt skræmmende – og den skal indtages.

HVAD har han brug for?
VOKSNE, som har indsigt i børns udvikling og sensibilitet OG som har mulighed for at være nærværende og koncentrerede om hvad Mathias udtrykker. Voksne, som kan hjælpe ham videre ved at lære ham nogle måder at sige ”stop” på, som ikke efterlader tandmærker. Voksne, som kan i bogstavelig eller overført betydning kan holde ham i hånden, når han skal indtage verden og holde fast i sig selv.

Jeg er heldig at være sådan en voksen. Jeg ved rigtig meget om børns udvikling og sensibilitet. Jeg er heldig at være med til rigtig mange af børnenes oplevelser med at opdage verden – den første sne, første gang de kan hælde mælk op selv og masser af andre ting, som virker småbitte, men som bare er SÅ store for det lille menneske.
Jeg er også et nærværende menneske, som desværre ikke altid har rammerne for at være så nærværende som lille Mathias og alle de andre små har brug for.

Der er intet i verden, der er så vigtigt som vores børn! Giv os mulighed for at give dem den allerbedste start: Lad dem møde veluddannede og nærværende voksne – og nok af dem fra den første dag!