Institutionsshopping uden reklamationsret.!!!!

Institutionsshopping uden reklamationsret.!!!!

Resultatet af nedskæringer alt for længe.

Politikerne må ta deres del af ansvaret for, at der bliver et konfliktfyldt dilemma mellem forældre og pædagoger.

Hvis vi ikke er tilfredse med det økologiske udvalg på hylderne i discountbutikken, finder vi en mere velassorteret!

Hvis varerne der er på tilbud i Netto, forsvinder inden vi når at snuppe dem – klager vi ved kassen!!

Hvis vi føler os ubehøvlet behandlet af personalet, når vi handler ind til aftensmaden – kommer vi i hvert fald ikke der igen!!!

Et valg – en menneskeret…. Men er det valg kun for mennesker med en vis højde og en alder – og hvem betaler prisen?

-Og har problematikkerne flyttet sig ind i daginstitutionerne?

Skubber forældrene det lille barn, rundt i en indkøbsvogn i  butikken, hvor det fremherskende individsamfund, der har sat kompromisløs kravstænkning i top,  gør det  nemmere at tro på lykken på den anden side af gaden, end at bruge deres indflydelse på, at råbe politikerne op, og forlange bare et minimumskrav af ordentlighed i arbejdet med deres børn, der hvor de er. Flytter forældrene deres barn videre til en ny institution, hvis standarden ikke lever op til forventningerne. Og forstår vi dem måske godt?

Kravene fra forældrene er direkte – og faktisk ber de, som oftest ikke om mere, end hvad der er et rimeligt forlangende. Frustrationen fra forældrene er til at føle på…..

Det er nemlig sket, at Magnus er kommet hjem med den samme ble, som han kom med om morgenen.

Det er faktisk sket, at Sofia havde været låst inde i cykelskuret i 2 timer, da der skulle ryddes op på legepladsen.

Det er desværre sket, at én pædagog stod alene på legepladsen med 55 børn, og at det var i den anden ende, at William flækkede Jens´ pande med en jernspade.

Det sker rundt omkring i de danske daginstitutioner.

Som pædagog er utilstrækkelighedsfølelsen  til at ta og føle på – når du kommer i tanke om, at ingen har nået, at ha Søren i hånden hele dagen, trods det, at det kun er hans 3 dag i børnehaven. Velvidende at du trods alt, har gjort en forskel, for var du ikke kommet, – havde der været endnu færre hænder.

I vores iver efter at ”gøre det så godt som muligt”, og kompensere for stadigt færre tildelte ressourcer til dagtilbudsområdet, kommer vi til at sminke på hverdagen, sætte prisen fiktivt ned, løbe ret så meget stærkere, for at kvaliteten og udbuddet i den valgte butik stadig skal fremstå kvalitativt stærkt. Vi er jo også nødt til at ” holde på” forældrene.

Eller kan vi vinde på ærlig og regulær vis, ved at turde poste på forældretavlen:

I DAG HAR ALLE OVERLEVET!  –  fordi det var sådan det var.

Vi kan ikke organisere os ud af alt – og måske skal vi stoppe med at prøve.

Fællesskabet omkring børnene og den altafgørende betydning, prioriteringer og tildelinger på dagtilbudsområdet har,  skal fastholdes I FÆLLESSKAB. Og forældrene er vores fornemste samarbejdspartnere.  Os og forældrene – Medspillere i stedet for modspillere – Samme hold – Samme butik.

Vi kan SÅ meget mere, og vil Så meget mere –  Kompetencerne, Kvalifikationerne, Engagementet & Handlekraften er til at skære ud af luften i institutionerne.

Vi når jo  stadig både skovturen, månedsbrevet, sprogtesten, skolesamtalen og den famøse julegave.

Er pædagogen sin egen værste fjende i dilemmaet omkring det faldende børnetal, og kampen for at beholde børnene og normeringsniveauet.

 

Lad os i fællesskab adressere en indkøbsliste til politikerne hvor

Nærvær

Tid til bleskift

Flere voksne på legepladserne

Flere hænder, bare til at holde i

Nære relationer

 

Står allerøverst….fordi det er basisvarer

Reklamationsretten bliver der desværre brug for, når oversete, tabte, frustrerede og særlig indsatskrævende børn står nederst på bonen som subtotal!

Prisen er for høj….ganske enkelt!