Kære Manu Sareen

Kære Manu Sareen

Du har udtalt, at kvaliteten i daginstitutionerne ikke kun handler om normeringer – MEN i min optik øges kvaliteten først og fremmest med bedre normeringer!

Klokken er 11.40, vi har lige spist madpakker og er på vej i Læsegrupper. I dag vil jeg læse bogen om Tigeren som kom til Teselskab, for de 9 børn i min læsegruppe. Vi går ind i vores læsegruppes rum, hvor vi dagligt kan opholde os uforstyrret i ca. 20 min. Børnene sidder glade og forventningsfulde, på de tæpper som de i fællesskab har hentet og bredt ud på gulvet foran min læsestol, som jeg skal sidde på, så alle kan se billederne i bogen.

 

Jeg viser børnene bogens omslag, og de byder hver især ind med deres bud på bogens handling. Vi bliver enige om, at den ser meget spændende ud, og jeg læser bogen højt for dem. Det er mit helt klare indtryk, at børnene oplever et nærværende værdifuldt rum, hvor vi ikke bliver afbrudt af noget som helst, hvor jeg som pædagog er 100 % tilstede i nu´et – og jeg blir der. Vi har helt klokkeklare forventninger – og aftaler med hinanden om kulturen i Læsegruppen – både børn og voksne efterlever dem. Læsegrupperne er nærmest ”hellige” for både børn og voksne. Børnene oplever nærvær og fællesskab på virkelig højt plan.

 

Bogen handler om en tiger som kommer til Teselskab, tigeren ender med at spise og drikke alt hvad familien har i huset, også alt vandet i vandhanen. Børnene oplever bogen og dens budskab forskelligt. De får i læsegruppen mulighed for at sætte ord på deres oplevelser, stifte bekendskab med nye og anderledes ord – i dag var et af dem ”Teselskab”, de udvikler deres sproglige kompetencer på flere niveauer. Deres forskellige opfattelser af bogen deler de med hinanden. De bliver alle klogere på hinandens og livets forskelligeheder.

Senere på legepladsen kommer 2 af pigerne fra min Læsegruppe hen til mig og spørger: ”Dorrit vil du komme til Teselskab oppe i det røde legehus?” Jeg jubler indvendigt og har lyst til, at løfte begge arme og råbe YES ud over hele legepladsen, men jeg svarer: ”Ja tak det vil jeg rigtig gerne” – jeg smiler hele vejen op til legehuset. Jeg bobler indvendigt nærmest over af glæde, da jeg ser hvordan de har dækket bord, med sirligt pyntet hjemmelavede sandkager i flere afskygninger, kopper, tallerkener og blomster på bordet i form af et stykke Gran i en kop med sand. Vi drikker te og spiser kage i det røde legehus, mens pigerne fortæller mig, om hvordan de sammen har gjort det pænt, lavet kager og dækket bord til teselskabet.

Jeg læser samme bog dagen efter i Læsegruppen, børnene opdager nye ting i historien og bruger allerede de nytilegnede ord helt naturligt. En mor fortalte mig om eftermiddagen, at hendes søn havde spurgt hende: ” Mor ved du hvorfor det er så godt vi har Læsegrupper i børnehaven? Det er fordi vi hører en historie, og så bliver vi bedre til, at huske historien fordi vi snakker om den. Og hvis jeg ikke kan huske hvad vi har læst, så er der en af de andre børn der kan hjælpe mig med at huske det” Jeg bliver mega stolt – jeg har som pædagog givet denne dreng, en værdifuld oplevelse, som jeg er overbevist om højner hans trivsel, udvikling og læring.

Vi har fornyligt genindført disse Læsegrupper på Brumbassestuen, som består af 29 kommende skolebørn, 2 pædagoger og en lønnet pædagogstuderende. Der ligger en velovervejet pædagogisk gennemtænkt beslutning bag. Vi ved at oplevelserne i Læsegrupperne sætter dybe værdifulde, lærerige og udviklende spor. Men det er fuldstændig umuligt, at tage denne værdifulde beslutning, uden at være pisket til at fravælge noget. Pædagoger kan faktisk heller ikke både puste og have mel i munden. Nutidens personalenormeringer tvinger pædagoger landet over, til dagligt at tage beslutninger om, ”Hvad skal vi fravælge?” Dette gælder både i de helt nære lige nu og her beslutninger, og i forhold til de store træk i institutionens pædagogik.

Manu Sareen jeg giver dig 100 % ret, kvaliteten i de danske daginstitutioner handler om meget andet end normeringer, og det er et svigt af børnene kun at se på normeringer – men i min optik kan vi skyde den største hvide pil efter forestillingerne om, at højne kvaliteten i daginstitutionerne uden at øge normeringerne – det hænger utvivlsomt sammen, som fod i hose. Vi svigter børnene ved ikke at øge normeringerne.
For blot 5-6 år siden, oplevede vi en hverdag med Læsegrupper, hvor vi var 1 voksen til 5-6 børn, i dag har vi 9-11 børn i hver læsegruppe. Dengang behøvede vi ikke fravælge nogle af de andre værdifulde pædagogiske aktiviteter, for at kunne opretholde det værdifulde pædagogiske tilbud læsegrupperne er. Så det handler i min optik, i den grad først og fremmest om normeringer når vi taler om kvalitet i daginstitutionerne.

Manu Sareen hvordan forestiller du dig, at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne i den kommende Børnepakke, uden at foreslå en væsentligt forøgelse af grundnormeringerne?

Venlig hilsen Dorrit Knudsen