Sådan lever du med skolereformen – en guide til lærere og pædagoger

Sidste år blev den storstilede skolereform skudt i gang, og pædagoger som en del af folkeskolen blev en realitet. Reformen har lagt grund til mange frustrationer hos både pædagoger og lærere, og indførelsen af pædagoger halter stadig mange steder. Mange føler ikke at deres opgave er tydeliggjort for dem, andre mangler teamsamarbejdet med lærerne, og nogle føler at de får en undervisningsplan kastet i hovedet, med besked om at udføre den, uden nogen form for medindflydelse.

Jeg selv arbejder som pædagog på en folkeskole på Frederiksberg, som skiller sig lidt ud, fra de andre skoler.

Vi omlagde skolens struktur så den passede med skolereformen et år i forvejen, man kan sige at vi tyvstartede med skolereformen, så vi har haft et år ekstra til at rette den til. Derfor kører pædagog/lærer samarbejdet rigtig godt, teamarbejdet er i top, og pædagogens rolle er klart defineret.

Selv kan jeg typisk møde på arbejde kl. 10 Enten til en time jeg selv står for, med en pædagogisk funderet fagtime, som f.eks. at spille ”kæmpescrabble” i gymnastiksalen, med de børn som lærer bedst når de må bevæge sig, og tale højt. Eller jeg møder ind til en time sammen med en lærer hvor jeg laver læser med nogle børn, imens læreren hjælper nogle af dem der har sværere ved ordene.

Efter børnene har spist frokost er jeg ude med dem i gården i 40 minutter, og derefter har jeg en time til forberedelsestid sammen med læreren, hvor vi forbereder de faglige og pædagogiske mål og aktiviteter til næste uges stenalder-tema.

 Efter kl 14.30 er den gængse ”skoledag” forbi, men der foreligger stadig nogle frivillige læringsaktiviteter for børnene, såsom lektiecafe, eller faglige spil på skolens iPads. Børnene kan selvfølgelig også lege med Lego eller spille stikbold i gården, akkurat som for 20 år siden.

Jeg var, i sensommeren, på besøg i en kommune i Københavns amt, hvor de oplever store udfordringer med skolereformen, og i særdeleshed samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Grunden til mit besøg var at jeg sammen med den lærer jeg deler klasse med, skulle komme med eksempler på hvordan vi fik hverdagen til at fungere.

Mange af disse lærere og pædagoger, som vi besøgte, oplevede at de aldrig havde tid sammen. Lærerenes tid til andet arbejde, og pædagogernes lå simpelthen på to forskellige tidspunkter. Pædagogerne oplevede at få udleveret en læringsplan, udarbejdet af en lærer, som de skulle følge, uden at have nogen som helst form for ejerskab for opgaven, og lærerne synes det var underligt at der pludselig skulle en pædagog ind og varetage deres arbejde.

Dette var kilde til stor frustration, og det medførte at både pædagoger og lærere fra den pågældende kommune nu sad med armene over kors, og et noget dystert syn på fremtiden.

Jeg kunne godt forstå dem.

De følte at deres ledere havde udstukket dem nogle retningslinjer som virkede fuldstændig ugennemtænkte og ugennemsigtige.

Mit gæt er at heller ikke deres ledere helt havde forstået hvordan det kan gribes an.

Her er et par faktorer, som min lærerkollega og jeg udpegede som værende essentielle for det gode samarbejde:

 

 

Pædagogen skal være fast tilknyttet en klasse/gruppe, og være tilstede i skoletimerne dagligt.

Jeg hører fra mange pædagoger at de ofte bliver placeret i en skoleklasse, en til to gange om ugen, med en undervisningsplan i hånden. På den måde fremstor pædagogen som en lærervikar, og får ikke mulighed for at benytte sine pædagogiske kompetencer. Pædagogen og læren bør være tilstede sammen med børnene flere gange om ugen, så de kan supplere hinanden med hvert deres kompetencefelt. På den måde kan man sikre børnene en dag som godt nok er længere end før, men til gengæld udfyldt med pædagogiske læringsaktiviteter, som adskiller sig fra den mere stringente faglige undervisning.

 

Der skal afsættes tid til teamsamarbejdet.

Nu, da lærerne lægger al deres forberedelsestid på skolen, er det essentielt at noget af den tid ligger samtidig med pædagogernes TTA (tid til andet arbejde). På den måde kan de sammen tilrettelægge undervisningsforløb, og udstikke hvad læreren skal stå for, og hvilke pædagogiske aktiviteter pædagogen kan lave for at understøtte undervisningsforløbet. Derfor er det nødvendigt at læreren og pædagogen har tid til at sætte sig sammen og forberede aktiviteter og emner, og i lige så høj grad afklare børnenes trivsel, forældresamtaler, og deres sociale og relationelle liv.

Respekt og anerkendelse for/af hinandens faglighed.

Man må indse at pædagogen og læreren er uddannet til to forskellige ting, og at de hver især er eksperter inden for deres område, men at det ikke betyder at de skal arbejde sideløbende, uden at krydse ind over hinandens felt. Det er altså læreren som, i kraft af sin uddannelse, sidder med det didaktiske overblik – hvilke fag skal børnene lære, hvilke delmål skal nås inden sommerferien kommer.

Det er pædagogen som forstår de sociale mekanikker i børnenes relation, og ved hvordan man kan imødekomme individet og gruppens trivsel.

Men derved ikke sagt at læreren gør sin ting, og pædagogen sin. Læreren kan lige så godt lave relationelt arbejde, med et børnemøde, eller en ”klassens time”, som pædagogen kan lave fagligt arbejde ved at spille ord-vendespil med børnene eller måle Lego huse og regne arealet ud.

Så længe disse to bare samarbejder om opgaverne, så der kommer et fagligt blik på legende, og et legende blik på fagene.

Efter vores oplæg, gav mange af de tilhørende udtryk for at de synes tankerne var fine, men at deres ledere allerede havde udstukket dem arbejdsplanen, og den var altså lærere for sig og pædagoger for sig. Det er en ærgerlig udmelding, men enten må man acceptere situationen, eller reagere på den. Mit forslag er at man går tilbage til ledelsen med et alternativ der giver mening.

Ofte har lederne været lige så frustrerede over skolereformen som lærerne og pædagogerne, og har måske behov for at få præsenteret en anden mulighed. I sidste ende er reformen her, på godt og ondt, og man må få det bedste ud af den, hvad man end måtte synes om den, men det kræver handling, både fra ledere, lærere og pædagoger!