Fatter du minus, så bare sig det.

Pædagog – Kom ud af busken & ind i kampen!

 

Jeg husker tydeligt vores generalforsamling i oktober 2010 i vores lokale fagforening. Der skulle vælges en ny formand og en ny bestyrelse.

Jeg havde valgt at stille op til en bestyrelsespost. Nu havde jeg jo i flere år råbt op og brokket mig – nu måtte jeg gøre noget ved det. Jeg var utrolig spændt, nærmere nervøs. Tænk hvem alle mine modkandidater kan være, gad vide hvad de mener? Jeg var klar til kampvalg og var forberedt til tænderne med valgtale og gode argumenter.

En halv time senere var jeg valgt ind i bestyrelsen, ja klappet ind kan man sige. Der var ikke just kamp om pladserne; jeg var da glad, men også lidt forundret over at ingen andre, endda med nogle med flere års erfaring, ville stille op.

 

Forstod intet i starten

Vi havde en stort set spritny bestyrelse og jeg kunne ikke vente med at finde ud af hvad det nu engang var jeg havde rodet mig ud i.

Nu har jeg siddet i bestyrelsen i 4 år, og jeg er suppleant til hovedbestyrelsen, og kommer med jævne mellemrum til møder dér.

Min første oplevelse med møde i hovedbestyrelsen, var en blandet oplevelse; det var de samme personer der talte hele tiden, de mente hver især at have ret, og jeg fattede minus af det der blev sagt. Jeg fandt også hurtigt ud af, at disse repræsentanter rent faktisk sjældent var i kontakt med børn eller unge, da de fleste var frikøbt som tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og lignende. Så kan jeg da bedre forstå at jeg intet fatter af, hvad de siger…de er jo politikere!

 

Ned i gulvhøjde nu

Der gik flere år, hvor jeg ikke helt fattede alt. Men så skete – ved et møde i 2013. Emnet var ”Vores fremtidige arbejde i BUPL”, jeg tog modet til mig, og sagde:” Vi bliver nødt til at tale om det fremtidige arbejde, så den almindelige pædagog på gulvet, som mig, kan forstå hvad det er det går ud påvi skal have bestyrelsesarbejdet ned i gulvhøjde.” Pludselig blev der lyttet og talt på en anden måde. For de gode politikere i fagforeningen er jo nok enige, men skal huskes på det. Jeg skulle bare sige dét, som der sikkert var mange der tænkte.

 

Kom ud af busken og ind i kampen.

Så kære dygtige pædagoger, i daginstitutioner, på skoler og hvor I har jeres daglige virke. Kast jer ud i det fagpolitiske arbejde! Stil op til jeres lokale bestyrelser. Og hvis I føler, at I fatter minus, så sig det. Fortæl hvad I går og laver med børnene, og hjælp fagforeningen til at blive bedre til at tage udgangspunkt i deres medlemmer og deres virkelighed.