Børn har ret til en god opvækst.

Jeg sidder en sen eftermiddag og taler med en kollega. Det har været endnu en dag præget af omlægning i vores planer på grund af for lidt personale. Min kollega puster ud og fortæller hvordan hun har måtte prioritere arbejdsopgaver gennem hele dagen, da hun og en medhjælper har været alene med næsten 30 børn. Jeg kan ikke kun mærke og høre på hende, at det er svært at tale om, jeg kan også se det på hendes ansigt. Hun har det skidt med følelsen af ikke at kunne slå til i det job som hun ellers brænder for.

Mens vi sidder og taler, kommer en lille pige hen til os. Hun lægger en hånd på knæet af min kollega og smiler til hende, og siger ”du er sød fordi du fandt blyanter til mig”. Min kollega siger tak til pigen, og vores snak om dagligdagen tager en drejning til hvad vi KUNNE gøre, hvis der var flere kollegaer på arbejdspladsen.

Vi vil have tiden til at sætte os ned, når børnene har BRUG for det og ikke kun HVIS vi har tiden til det. For at vi kan skabe et godt fundament til en god opvækst, har børn brug for nærværende og tryghedsskabende voksne rollemodeller omkring sig, også når mor og far er på arbejde. Det mener jeg at alle børn har ret til at have.

Hvordan bidrager vi som samfund til at give børnene den opvækst, de i bund og grund har ret til?

Investeringer koster penge – enig! Men HVOR giver det mest mening at investere? Efter min mening må Helle Thorning-Schmidt have sovet i spørgetimen tirsdag d. 24/3-15, For hun glider efter min mening let og elegant af på spørgsmålet fra politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), ” Hvorfor ikke indføre en minimumsnormering? ”.

” Jeg er optaget af hvordan vores børn har det, men at love en fast normering, tror jeg, er at gå for vidt, fordi man jo også skal overholde sine budgetter ”, svarer Helle Thorning-Schmidt (S).

Jeg ser det værende helt indlysende, at regeringen sætter ind, og investerer i de børn som statsministeren jo tydeligvis selv er optaget af. Vi er nødt til at lave en økonomisk og menneskelig investering. Hvis vi investerer på børneområdet, vil børnene vinde på kort sigt og hele samfundet på lang sigt. Vi vil desuden på længere sigt kunne minimere både de økonomiske og de menneskelige omkostninger, som hvert år koster os mange milliarder kr. Jeg mener det lige nu er den vigtigste økonomiske stillingtagen vi som samfund står over for, og det vil give Danmark et bedre afkast, end ved at satse på virkningsløst valgflæsk og dermed negligere at vores samfund står med et stort børnepolitisk problem.