Hvorfor ikke investere i fremtiden?

billede

Jeg er født og opvokset i Thy. Jeg trådte mine barnsben i børnehave Myretuen.

Jeg elskede at gå i børnehave og husker flere gode minder derfra: Det var sommer og jeg skulle på en bustur hjem til en af pædagogerne, hvor vi skulle plukke æbler. Jeg spiste et æble med stilk og kernehus. Jens en af pædagogerne sagde, at det måtte man ikke, for så ville der vokse et æbletræ i min mave. Jeg synes, Jens var fantastisk og vidste og kunne se på ham, at han lavede sjov.

Jeg smiler stadig over de dejlige minder.

I dag har Thy, som ligger i Thisted kommune, Danmarks dårligeste normering!

Hvad mindes de børn, der går i børnehave i Thisted kommune i dag, om deres børnehavetid når de bliver voksne?

Jeg ved pædagogerne er lige så dygtige, som da jeg gik i børnehave. Jeg har haft fornøjelsen af møde dem, senest til en konference på Christiansborg omhandlende minimumsnormering – hvor mange pædagoger, der skal være, til et vist antal børn.

Pædagogerne var så seje, at de rejste sig op og fortalte, at de havde taget kursus i sprogudvikling og konflikthåndtering mm., men hvad hjalp det, når de ikke havde tid til at udføre det i praksis “hjemme” i børnehaven.

Jeg ved det ikke er realistisk, at der bliver indført minimumsnormering, der er ingen at de to store partier på Christiansborg, der tør love det.

Venstre siger, at pengene ikke er der og det gør statsministeren også.

Jeg forstår det bare ikke.

Jeg tror på, at man på den lange bane sparer penge. Forskning viser, at hvis børn får et godt fundament de første leveår, så klarer de sig bedre resten af livet.

Så kære politikker, om jeg kigger til højre eller venstre – hvorfor tør I ikke investere i fremtiden?