Skoldkopper som sendt fra himlen.

Denne oplevelse er fra en dag i marts, men sætter diskussionen om minimumsnormering i et godt perspektiv. At minimumsnormering, nærmest vil betyde en fordobling, af personalet i børnehaverne i Thisted, og det kan betyde at der i nogen kommuner, vil være en reduktion er foruroligende, for hvad blev der så af lige vilkår for alle borgere i Danmark?

Casper skal snart i skole, han er i gruppen for de ældste børn. Casper har altid været en attraktiv legekammerat. De andre børn vil gerne være sammen med ham på grund af hans gode fantasi og gåpåmod, eksempelvis når der skal kravles i træer, løbes stærkt, spilles bold og leges krig.

Det sidst års tid i børnehaven har der været mere fokus på at tegne, lære at skrive sit navn og lege med rim og remser. Mange af de andre børn i gruppen er begyndt at synes, at det er sjovt at bygge efter modeltegninger med LEGO klodser og lave puslespil med mange brikker. Det synes Casper bare ikke, og det er svært for ham. Derfor har hans rolle i gruppen gradvist ændret sig. Han er ikke længere så attraktiv, idet de andre børn vil noget andet.

Men så kom skoldkopperne til Thy.

Jeg kommer på job fredag kl.10, og der er helt stille i børnehaven. Jeg kigger rundt på stuerne, her sidder der pædagoger og børn som læser og spiller. Jeg kan se, at der er et par børn på legepladsen. Jeg spørger min kollega i køkkenet ”Hvor er børnene? ” ”De er syge alle sammen” siger hun, med et stort grin. ”Skoldkopper og omgangssyge. Der er 28 børn ud af 60 mulige!”

For Casper betød det, at jeg sammen med ham og tre af hans venner kunne sætte mig og bygge biler ud fra et samlesæt.

Jeg hjalp Casper med at bygge en bil, og det krævede en del overtalelse at få ham til at blive. ”Jeg kan ikke finde ud af det Karin” sagde han flere gange. ”Det ved jeg godt Casper, men jeg hjælper dig og viser dig hvordan” svarede jeg. Da vi havde lavet en bil og Casper kunne lege med den sammen med kammeraterne, var han pave stolt!

Havde Casper siddet alene med vennerne om aktiviteten, ville han hurtigt have foreslået, om ikke de ville med ind i tumlerummet, eller om de skulle gå ud og lege skydeleg.

Havde jeg siddet der på en almindelig dag, ville jeg skulle have rejst mig for at tørre numser, trøste én der havde faldet og slået sig, hjulpet én i garderoben med en lynlås, hjulpet én med at skifte en våd trøje, og…..

Så ville Casper være gået.

Jeg synes ikke vi skal stoppe med at vaccinere børn, men det er utroligt at den ideelle hverdag i en børnehave først kan udfolde sig, når over halvdelen af børnene er syge! Hvor ville det være godt med en nedre grænse for hvad der er værdigt, så vi ikke er afhængige af sygdom for at give børnene det, de i bund og grund har krav på. Og hvor ville det være godt med nogle tålelige arbejdsforhold for os pædagoger, der føler vi hele tiden skal gå på kompromis med vores faglighed.

Minimumsnormering JA TAK.