Inklusion eller Eksklusion ?

Inklusion eller Eksklusion ?

Jeg blev uddannet som pædagog i 2002, og de efterfølgende 14 år har jeg arbejdet på en skole i København som skolepædagog og Sfo-Leder.
Igennem de sidste par år, er børnegruppens sammensætning ændret. Nu modtager vi også børn med særlige behov – vi kalder dem diagnose børn.
På skolen lægger vi vægt på fællesskab, rummelighed, den frie leg samt leg & læring. Vi er en skole som inkludere alle børn, det gælder selvfølgelig også de børn, der har en diagnose, men hvordan giver vi denne gruppe af børn, den bedst mulige skolestart og den bedste integration ?
Er vi overhovedet kompetente til disse arbejdsopgaver, når vi ikke er specielt uddannet med netop dette fokus, og har vi i øvrigt de personalemæssige ressourcer til dette arbejde?

En dag i maj måned kommer børn og forældre på besøg i børnenes kommende skole.
Sådan var det også for nogle år siden.
De fleste børn var generte og stod helt op ad deres forældre, men der var et barn, som skilte sig ud – det var Anders.
Han var meget urolig, og han snakkede hele tiden imens skolelederen bød velkommen.
Da Anders nogle måneder senere startede efter sommerferien, havde vi allerede lidt øje på ham. Han var en skøn dreng, men meget impulsstyret ! Han kunne ikke sidde stille, og han forstyrrede både undervisningen og de andre børn.
Anders blev på kort tid mere og mere udad agerende, og ud i den blå luft slog han meningsløst og pludseligt de andre børn. Børnene i klassen vidste aldrig, hvornår han pludseligt gik til angreb på dem.
Da han en dag gik i køkkenskuffen og tog en kniv, kunne vi se, at vores kompetencer ikke slog til.
Der skulle ske noget- og det skulle ske hurtigt.
Anders blev udredt og fik diagnosen ADHD.
I samarbejde med hans forældre og psykologer fandt vi det bedst for Anders, at han kom på en specialskole, hvor de havde uddannelse og ressourcerne til at støtte Anders – og derfor have mulighed for at gøre hans skolegang til en succesoplevelse for ham.
Nogle år senere, møder jeg tilfældigt Anders og hans mor i Netto. Jeg lyser op, da jer ser Anders – jeg har ofte tænkt på ham, og hvordan det er gået ham.
Nu ser jeg en glad og rolig dreng.
Anders mor genkender mig straks, hun fortæller mig, at det var den bedste beslutning, vi havde taget for Anders, at han kom på specialskole.
Da jeg går hjem, tænker jeg, at det var så godt, at vi fik sendt Anders på en specialskole, hvor lærer og pædagoger er specielt uddannet til at give netop denne gruppe af børn, den bedste skolegang.
Anders tvang os til at handle. Det havde sikkert været bedre, hvis vi fra starten havde erkendt vores begrænsninger,og sparet Anders for et nødvendigt skoleskift.
Inklusion betyder at barnet trives, føler sig værdifuld og deltager i det sociale og faglige fællesskab. Ville Anders kunne opnå det ved at blive på en almindelig skole?
Min vurdering er, at han ville have oplevet en eksklusion frem for inklusion.