Ferie = Sygdom

 

Presser vi os selv for meget på arbejdsmarkedet for at kunne leve op til andres og i særdeleshed egne forventninger!

Aah ferie.. Så kom den. Har glædet mig til den længe. Kulturel familietur et par dage, hvorefter mine børn skal på ferie, dvs. mig-tid, hvor jeg selv har tusind ting, jeg gerne vil nå. Tusind ting, som selvfølgelig ikke skal stå i vejen for, at jeg også skal slappe af med en god bog og måske noget tv.

Familieturen gik fint. Det var også i starten af ferien. Lidt begyndende hoste men ikke mere end det sagtens kunne forenes med ferie. Nu, til gengæld, hvor jeg er nået til mig-tid, foregår det på sofaen med strepsil, kleenex og kamillete.

Hvorfor er det, at tid til fordybelse, tid til nærvær og tid til samvær erstattes af tid på sofa med tæppe, tabletter, feber og snotpapir.

På kort sigt kan stress faktisk effektivisere vores immunforsvar, og måske ignorerer eller bagatelliserer vi tillige med de sygdomssymptomer vi har, men i det øjeblik stressfaktoren forsvinder, altså når vores ferie starter, slapper immunforsvaret mere af, men virussen sidder klar stadigvæk og slår til.

Og så ligger jeg der… Igen

Måske er det fordi, at jeg når jeg har fri, så har jeg endelig tid til at mærke mig selv. Mærke hvordan jeg har det. Måske glemmer jeg i virkeligheden mig selv, når hverdagen tromler afsted med sine forudfyldte rutiner, arbejdsopgaver og krav.

Jeg må spørge mig selv, om det er reelle krav, der er til mig, eller om det er egne forventninger og ambitioner, der gør, at jeg ikke tager mig tiden til at mærke efter i hverdagen, og tillige overveje:  hvad er det,  jeg tænker, at jeg skal leve op til.  Det kunne også handle om for store krav på en i forvejen travl arbejdsdag. Vi vil gerne det hele, men måske er det ikke muligt med den tid vi har til rådighed.

Pædagoger er generelt meget fleksible. De sidste år har vi oplevet markante ændringer i vores arbejdsopgaver – Nye arbejdsopgaver er kommet til, og andre arbejdsopgaver og vilkår er forandret.  For mig skal der vurderes og besluttes, hvilke opgaver jeg skal tage mig af, og hvilke jeg ikke længere kan varetage. Der skal skabes en arbejdsdag, hvor jeg når de arbejdsopgaver, som jeg skal – også uden at være dagligt presset,

Jeg skal blive bedre til at lave et realitetstjek, i forhold til egne og andres forventninger og krav, da jeg ikke kan alt, selvom jeg gerne vil.  For mig handler det om samspil – samspil mellem mig og mine kolleger og ledelsen.  Det handler om at tage ansvar – for hinanden og for sig selv. Det handler om, at finde frem til, hvad vi i dagligdagen skal og ikke skal, så vi, alle sammen, rent faktisk holder ferie, når vi  har ferie, og ikke bruger ferien på at restituere, for igen at være klar til at arbejde efter ferien.

Jeg har ingen statistik på, hvor mange der bliver syge i deres ferie, hvilket får mig til at undres: Er det her mon et reelt problem på de danske arbejdspladser og de dertilhørende ferier, eller eksisterer problematikken kun her på matriklen?