Kan aktiviteterne fra SFO mon flyttes til skoletiden?
I SFO´en kan børnene i høj grad selv vælge, om de vil være med til en aktivitet eller ej. Og de kan gå et andet sted hen, når de ikke har lyst mere. Det er her de øver sig i at indgå i større grupper. Men det er også deres frie tid.
Pædagoger i skolen og en længere skoledag, kan skabe rum for at aktiviteter fra SFO flyttes over i skoletiden, siges det. I SFO er det helt fint at sy 15 min og så gå ned og spille dødbold. Den struktur oplever jeg ikke at vi har i skolen. Dette er for mig en væsens forskel på at være i skole og SFO, både for mig og børnene. Og jeg har endnu ikke fundet modellen til, hvordan jeg kan flytte denne fritidspædagogik over i skolen.
Jeg sidder ved symaskinen i værkstedet i SFO en times tid denne mandag. Imens bliver der arbejdet med forskellige opgaver i værkstedet. Børnene er ved noget så klassisk som at sy på klude, der bliver omdannet til puder. De bliver flotte, og børnene er virkeligt stolte. Flere børn er forbi for at se, hvad man kan i værkstedet, og et par stykker bliver hængende og går i gang.
Der er koncentration og fordybelse, men der er også hyggesnak. Per fra 3., der er nået langt, hjælper de nye der kommer til. Han ved hvor kludene, nålene og garnet er. Han har lært at måle garnet af. Han spørger pænt Inge, om hun godt ved, hvordan hun måler garnet af, da hun skal have en ny farve. Trine hjælper også med at få nålene trådet. Camilla er lige kommet i gang og vil gerne selv, for som hun siger ”Jeg lærte jo at sætte tråd i nålen sidste år, da jeg gik i 0. klasse”. Wau det gør mig stolt og glad, at hun har taget det med sig, for jeg ved det er rigtigt. Karen bliver helt færdig med sin pude, de andre kigger anerkendende og arbejder så videre. Karen får selv pakket sin pude ind med både bånd og kort. Jeg syer bagsiderne på puderne, og ellers klarer børnene det selv. Det er så fantastisk at se det fællesskab, der her er skabt på tværs af fire årgange. Følte mig her som tilskuer til et stærkt og inkluderende børnefællesskab.
Jeg havde måske ti børn igennem værkstedet denne time, velvidende at mine kolleger så har travlt et andet sted. Næste dag eller uge, er det så mig, der er et andet sted med mange børn. Men skulle jeg have lavet dette i skoletiden, ville det have været alle børn i en klasse eller gruppe, der skulle lave det. Det er min oplevelse, at det giver en helt anden uro og der ville have været 20-25 børn, der skulle lave det på samme tid. Når de mistede lysten, skulle de stadig blive i lokalet.
Om eftermiddagen i SFO er der ikke fokus på om børnene lærer at sy. Men der er fokus på hvordan vi kan hjælpe hinanden og på den måde vi er sammen på. Det kræver engagerede og uddannede voksne at skabe rum og muligheder for de inkluderende børnefællesskaber, der er så vigtige for børns sociale og personlige udvikling.
Hvis vi prioriterer SFO´erne, findes de her. Hvis der spares yderligere på SFO, findes dette ikke længere her. I nogle SFO´er er det allerede forsvundet, fordi der er så få voksne.