Digital dannelse – en nødvendighed ?

Anvendelsen af digitale enheder er en stadigt voksende del i vores samfund, og vi kan vist godt konkludere, at det er kommet for at blive.

Som leder af en indskoling og fritidsordning, mener jeg, at vi skal have digital dannelse som emne, meget mere ind i vores læringsmiljøer i folkeskolen og fritidsordninger, fordi det bør handle om dannelse, og ikke kun tid og omfang, børnene bruger på de forskellige digitale enheder.

Jeg mener, at det skal være en del af skolens, fritidsordningens og forældrenes ansvar at introducere børnene for brugen af digital enheder, altså digital dannelse. Der ligger en vigtig og stor opgave i at introducere børnene til den digitale verden og dens muligheder, faldgruber og almindelig skik og brug. Jeg bidrager gerne til dette.

Jeg ønsker, at vi præsenterer børnene for spil med både leg, læring og udfordringer, der passer til deres udviklingsniveau. Spil træner børnenes logiske tænkning, problemløsnings evner og øje/hånd koordination osv. på en motiverende måde.

Der ligger for mig at se meget socialt samvær omkring brugen af spil på diverse digitale enheder. Børnene oplærer hinanden i brugen af enhederne og samarbejder omkring spil. Det er da fedt at se en drengegruppe i fritidsordningen være i dialog om, hvordan et Playstation spil skal planlægges og spilles. Det er da fedt at se samme gruppe drenge glæde sig på en andens drengs vegne, når han er lykkedes med at komme igennem en bane.

Jeg har sammen med en fodboldklub været lokal ”first. mover” ved at danne en E-sports forening i den lokale fodboldklub i Nibe. Jeg kan jo se, hvordan min egne børn finder det fedt at lykkes i et spil og opnå en højere ”rank” eller placering, om man vil. Derfor ønsker jeg som forælder at skabe rammer for denne aktivitet.

En lørdag skulle jeg køre min søns holdkammerater til fodboldkamp. Da jeg er en del af den nye E sports forening, ville jeg gerne høre drengenes tanker om dette.

Drengene fortalte mig det fede i at sidde sammen i en E-sports forening og spille, og ikke kun være sammen på ”Skype niveau”. De kunne af egen kraft fortælle, at når de sad sammen, ville de også komme til at snakke pænere til hinanden. Fantastisk refleksion af 12-13 årige drenge, ”de skal nok blive til noget”.

Jeg fornemmer fra modstandere af digitale enheder, at der er meget fokus på, hvor meget børn må spille, eller hvad de må bruge de forskellige digitale enheder til. Ved nærmere dialog med disse mennesker finder jeg ud af noget tankevækkende.

Det, jeg finder tankevækkende, er, at det virker, som om at det negative i modstandernes øjne handler meget om, at børnene ikke bevæger sig og bruger meget tid på de digitale enheder. Det handler tilsyneladende ikke om selve spillet eller aktiviteten i spillet. Forrige sommers store hit: Pokemon Go er da vist et godt eksempel på, hvad de digitale enheder også kan bruges til. Gamle, som unge var sammen om et spil, der skabte bevægelse i den friske luft, dialog og samvær. Til Nintendo Wii og Playstation findes der også spil, hvor man skal bevæge sig for at kunne spille. Her synes jeg, vi har nogle fine eksempler på, hvad spil også kan. Er der nogen, som har noget imod, at et barn sidder ned og læser i en bog, eller syr en pude til sin mor i 3 timer………. nej vel.

Jeg er helt med på, at vi som skole, fritidsordning og forældre har meget, vi skal have styr på. Men nu må vi ikke skabe ”Radio Mercur ” tilstande, hvor vi forbyder noget eller reducerer muligheder, fordi vi ikke forstår det. Lad os stå i lære hos de unge og vores børn for at finde ud af, hvad der er så fedt ved ”det der spilleri”.

Lad os sammen med børnene være med til at skabe digital dannelse, de ønsker det tilsyneladende selv.