5 timers forberedelse tak!

Hvis jeg var kok i en restaurant, vil jeg have tid til at forberede dagens menu. Jeg vil kunne skrælle kartofler, filetere fisk osv., så jeg er klar til at lave maden, når gæsterne kommer.

Hvis jeg var konsulent og skulle sælge en ny it-løsning til en større virksomhed, vil jeg i mange måneder skulle forberede løsningen, inden jeg præsenterede den for virksomheden.

Hvis jeg var folkeskolelærer, vil jeg få tid til at forberede min undervisning – muligvis ikke nok, men jeg vil stadig have tid.

Nu er jeg pædagog, og hverken i min overenskomst eller i de lovtekster, der hører til mit område, står der noget om, at jeg skal have mulighed for at forberede mit arbejde med børnene.

I langt de fleste virksomheder ved man, at forudsætningen for at levere et godt produkt er, at man har tid til at forberede det. For forberedelsen er ofte afgørende for, om produktet er en succes. Hvis vi forventer, at pædagoger skal udvikle de børn, som kommer i institutionen, kræver det, at vi kan forberede de aktiviteter, vi laver med børnene. Aktiviteterne skal tage højde for den samlede børnegruppe, men også det enkelte barns udvikling. Derfor kan det ikke forventes, at vi bare kan hive aktiviteter ud af rø… og sætter ting i gang hver dag. Det kan ikke passe, at vi pædagoger skal planlægge vores dage med børn på skødet. Man vil aldrig tillade en kok at gå ned og handle madvarer ind, når gæsterne sidder i restauranten. Man vil aldrig tillade andre faggrupper med det samme store ansvar, som vi pædagoger har, arbejdsforhold som vores.

Derfor er det nødvendigt, at der bliver afsat tid til planlægning i de danske daginstitutioner. Jeg mener, at 5 timer om ugen er et fair udgangspunkt. Et fair udgangspunkt, fordi at de opgaver, vi skal løfte, kræver den mængde tid. Vi skal snakke om børnene, vi skal planlægge og evaluere aktiviteter, sikre at de børn med lidt ekstra udfordringer får en individuel plan for deres udvikling, og oven i det kommer alle de praktiske opgaver, der skal løses i en daginstitution.

Men det vigtigste er naturligvis, at når der bliver sat tid af til, at vi pædagoger kan forberede vores arbejde, skal det ikke ligge vores kolleger til last. Der er ingen, der skal løbe hurtigere eller drage omsorg for flere børn, fordi deres kolleger skal forberede deres arbejde. Det betyder, at der naturligvis skal sættes midler af til flere hænder i institutionerne. Men helt ærligt, burde det være en selvfølge, når det drejer sig om vores børn?