Vi har ikke kun brug for en grundlovssikret ret – vi har brug for hinanden.

Som offentligt ansatte er vi eksperter på den hverdag, som politikerne træffer beslutninger om. Derfor er det særlig vigtigt at vi ytrer os netop nu, hvor et folketingsvalg står for døren. Men vores frygt er endnu en gang på dagsordenen. Så sent som fredag modtog jeg en mail fra folkeskolen.dk, hvor der står, at hver anden offentligt ansat er bange for at ytre sig. Fagforbund opfordrer igen og igen medlemmerne til at bruge den grundlovssikrede ret. Alligevel tier mange.

Det er knap 5 år siden jeg selv tog mod til mig og begyndte at tage del i den offentlige debat. De første gange med rystende hænder og bankende hjerte. Jeg blev udfordret, ment noget om – og mine ord blev der sat spørgsmålstegn ved. Men med tiden blev de rystende hænder mere sikre og mit hjerte bankede mindre nervøst. Jeg blev vant til at tage bladet fra munden, for jeg var heldig med mit bagland. Mine kollegaer gav mig skulderklap og varme ord. En enkelt skrev endda en kronik sammen med mig. Vores ledelse lod os skrive og mene. Jeg begyndte at opfatte det som en selvfølge, at jeg kunne ytre mig.

Efter mere end syv års ansættelse på samme arbejdsplads, cyklede jeg den 1. februar i år gennem byens gader, og parkerede min cykel ved en skole, hvor alt var ukendt. At skifte job har påvirket mit mod. Både i forbindelse med min jobsøgning, min ansættelse og nu, hvor jeg er den nye, har jeg været så godt som tavs. Jeg føler mig bange igen, for jeg har mistet min trygge base. Det fortæller noget om mig som person. Men jeg tror nu, at jeg deler dette med mange: Vi har brug for et trygt fællesskab, hvis vi skal turde sætte os selv på spil. Og det gør man, når man tager del i den offentlige debat; man sætter sig selv på spil.

Grundloven sikrer os juridisk ret til at vi kan ytre os, men vi har også brug for den sociale ret. Vi har brug for hverdagsfællesskaber, hvor vi bakker hinanden op i at turde åbne munden og fatte pennen – og bruge den magt der ligger i at fortælle om virkeligheden, som den ser ud, langt fra Christiansborg.

En enkelt stemme kan man overhøre eller lukke munden på. Det er sværere med et helt kor. Vi har ikke kun brug for vores grundlovssikrede ret – vi har brug for hinanden.