Dit barn er vores fremtid

SFO’en er i gang. Det er mandag eftermiddag kl er 13:15 og Børnene lander efter en lang skoledag. Ønsker og forventninger til eftermiddagens aktiviteter flyver som lyn igennem rummet imens børnene råber i munden på hinanden.

”Kan vi lave smykker?”,

”må vi tage stikbolden?”

” jeg vil gerne sjippebue!”

”Må vi få løbehjul? eller skal vi danse?”.

En livlig stemning breder sig hurtigt i lokalet og pædagogerne holder tungen lige i munden for at skabe overblik og registrere børnenes ankomst.

Hver eneste dag gør mine kollegaer og jeg utallige pædagogiske overvejelser over de aktiviteter vi sætter i spil ta f.eks. stikbold. Når vi spiller stikbold lærer Peter, Ludvig og Sara at være sammen. De lærer både de usagte spilleregler og de konkrete boldregler. Børnene er fysisk aktive og får pulsen op. Alt dette gør det nemmere for Peter at lære sig selv at kende. Og han får nemmere ved at forstå sine legekammerater.
I den stikboldkamp i SFO’en styrker vi det sociale samspil mellem børnene. Og det er derfor vi leger netop dén leg.
Når barnet føler glæde, skuffelse, engegement er det lærerigt. Det er vigtig for deres udvikling som fremtidens voksne. For at barnet kan forstå sig selv og andre. Forstå egne følelser og andres. Alt det sørger jeg og mine kollegaer for at skabe. I alle timerne i SFO. Hver eftermiddag. Hele året.

Jeg mener, at børn bør gå SFO, fordi her skaber vi fremtidens voksne.

MEN der er kun en SFO hvis der er børn.
Hvis ingen går i SFO så får SFO’en ingen penge.
I 2014 ved skolereformen forsvandt et stort antal børn fra fritidsinstitutionerne i hele landet.
I april 2020 blev de første børn udmeldt af SFO’erne pga. Corona. Børnetallet falder stadig. I SFO’en mærker vi tydeligt konsekvenserne; forældre arbejder hjemme, arrangementer, fritidsinteresser lukker ned. Det er et problem.

Peter har fortalt mig, at han har fået en computer så han kan spille på den indtil hans forældre kommer hjem.
Ludvig har fået en telefon så han kan ringe til sin far inden han cykler fra skolen. Han skal hjem og vente på, at hans far og mor kommer hjem fra arbejde.
Sara fortalte mig i august, at hun havde fået et badebassin da hun gik med til at melde sig ud af SFO´en. Så kunne hun bade imens mor arbejder hjemmefra.
”Kommer du så i SFO til vinter Sara”, spurgte jeg  
”Nej”, svarede Sara ”for jeg har jo fået et badebassin”

Skal Sara bade alene i badebassin i 5 graders varme, når efteråret og vinteren kommer?
Skal Ludvig bare sidde og vente – alene?
Skal Peter spille computer 5 timer hver dag?
Jeg bliver bange for, hvad der er at vende tilbage til på den anden side hvis børnene forsvinder.

Hjælp os med at fastholde normeringer og pædagogisk kvalitet selv midt i pandemien. Hvis dette fortsætter, bliver SFO’en skåret ned til at blive opbevaring af børn. Så står vi med en SFO uden den gode voksenkontakt, legerelationer på tværs, støtte og guidning.

Når du melder dit barn ud af fritidstilbuddet fratager du dit barn for en vigtig læring. Barnet lærer ikke kun i skolen. Leg og venskaber har en værdi i sig selv. Leg danner relationer og livserfaringer.
Leg, venskaber, relationer og livserfaringer er det dit barn får i SFO’en. Hver eftermiddag.

Så kære far og mor.

Dit barns eftermiddage er vigtige

Dit barn er vigtigt

Dit barn er vigtigt for samfundet.

Så kære mor, kære far. behold dit barn i SFO !