Få kvaliteten ind i skolen og tid til fritidspædagogik, det fremmer både læring og trivsel.

Jens er blot en af flere børn, der hænger i bremsen i den sidste del af dagen mellem 13 og 14. Han kommer ind i klassen, og kan ikke finde sig tilrette på stolen, han begynder at vade rundt i klassen, så der kommer en hurtig henstilling om at han skal finde tilbage til sin plads. Tidshorisonten virker uoverskuelig. Bare det at være i sin egen krop virker uoverskueligt. Han dunker hoved ned i bordet, laver lange og trætte udstræk og håber på tiden snart er gået. Selv om han godt ved, han skal blive på sin plads og skrive i sin kladde, er det alt for fristende at bevæge sig ned bag i, for at sludre med kammeraterne. Det lange tids interval går med at vurdere, hvor mange gange man kan tillade sig at gå på toilettet og hvilke huller der er til at opsøge kammeraterne.

Efter halvanden time, kan han ånde lettet op, da han bevæger sig væk fra de faste kravs og lærings situationer. Over i SFO’en kan den kropslige uro dæmmes ved at klatre i træerne, kammeraterne er tilgængelige og en masse gode lege opstår. Den dreng, der for blot 10 minutter siden kæmpet en kamp for at gennemføre dagen, er fuldt ladt op og i gang med meningsfulde aktiviteter.

Vi ved fra undersøgelser at time tal ikke er ensbetydende med øget læring, dog har vi en regering, der fastholder det høje timetal helt ned i 0 klasse, hvor man som udgangspunkt går i skole til kl 14.00 i de mindste klasser. Man kunne vælge at prioritere at have en korter skoledag og opprioritere de eksisterende fritidstilbud. Vi kan starte med at tage udgangspunkt i de gode erfaringer fra corona gennemåbningen, hvor man forkortet dagene for de mindste elever til kl 13.00. Her kunne man over hele landet se at det at børnene var i mindre grupper, og havde kortere skoledage medførte færre konflikter blandt eleverne. Samtidig frigiver det mere tid til at lærerne kan forberede en bedre og mere differentieret undervisning.