Fællesskabet i folkeskolen.

Jeg mener, at i kampen for fællesskabet får vi børn i mistrivsel. Det gør vi fordi ikke alle passer ind i det almene folkeskole miljø.

Jeg har igennem to år kendt Signe, hun går i 1.klasse i en specialafdeling for normaltbegavede børn med diagnoser som autisme og ADHD.

Signe har en diagnose indenfor autisme spektret. Signe har brugt lang tid på at falde til i skolen og det første ½ år råbte Signe rigtig højt når tingene ikke lige blev som hun havde forstillet sig og nogle gange smed hun også et par kasser med lego på gulvet.

I frikvartererne bliver Signe ofte meget frustreret da hun ofte leger for sig selv og hun høre de andre børn inddrager hende i deres leg og begynder at taler til hende. Personalet finder en model hvor på at Signe kan få en god oplevelse af frikvartererne ved at hun legede på den ene side af bygningen og de andre legede på den anden side, på den måde havde Signe nogle gode frikvarterer og dermed var hun klar til undervisningen når klokken ringede.

Signe er fagligt rigtig godt med og kan læse svære bøger skriver flotte lange sætninger. Signes forældre har et ønske om, at Signe bliver inkluderet i en almen klasse, nu hvor hun er så dygtig fagligt. Som pædagog var det ikke det første jeg tænkte på når jeg så Signe, trods hun er god fagligt. Der er mange ting der bliver svært for hende at navigere i klasse med 20 børn.

Jeg guidede Signes forældre i forbindelse de ønsker at Signe bliver inkluderet. Jeg fortæller at det handle om meget mere end det faglige i forhold til at kunne læse og skrive, men lige så meget om sociale relationer som Signe skal danne til eleverne i almen klassen. Signe skal bruge meget energi på at navigere i en almen klasse trods hun var dygtig faglig. Når børn bliver inkluderet i en almen klassemiljøer bliver de inviteret til legeaftaler, fødselsdage i klassen og sociale arrangementer.

Signe er glad for musik og meget motiveret, derfor aftalte vi at Signes skulle inkluderes i musik timerne.

Desværre gik det ikke sådan, Signe nåede at være med til musik en gang i 10 min hvor hun sad med ryggen til og mente de andre drillede hende fordi de kiggede på hende og talte om hende. Da vi gik derfra sagde Signe at hun ikke havde behov for at få nye venner og ville aldrig være med i musik igen.

Vi kender alle følelsen af ikke at passe ind, om det er, at være for høj, for lav, for tyk, for tynd, at føle sig ”over dressed / under dressed”, det er aldrig nogen behagelig følelse at føle sig anderledes. Alle har brug for at passe ind og brug for nære relationer. Vi kan ikke bestemme over hvornår andre føler de passer ind i de rammer vi stille op for dem, der for tænker jeg at ikke alle kan inkluderes hvis vi skal tænke børnenes trivsel.