Vi skal have flere pædagoger ind i skolen, fordi samarbejdet imellem lærer og pædagog rykker ved børns trivsel og læring.

Når jeg fortæller folk, der ikke arbejder i pædagogfaget, om hvad mit arbejde som pædagog kan byde på, og det er ikke småting, siger de ofte hvordan kan du holde roen, ikke blæse pandehåret af dem, når de igen og igen sviner dig til, truer dig, slår dig. Det kan jeg fordi jeg er professionel.  Men hvis jeg skal kunne fastholde det professionelle og udviklende arbejde med børnene, kræver det at jeg har ordenligt tid til at forberede mig Både selv og med mine lærerkollega. Så vi er helt skarpe i vores plan og tilgang til børnene.  På den måde undgår vi de voldsomme reaktioner fra børnene og kan arbejde både med deres trivsel og læring.

Jeg brænder for det fede samarbejde der kan ske imellem lærer og pædagog. Det er især på specialområdet jeg har oplevet dette. Der har pædagogerne flere timer i skoledelen. Mit ønske og håb er at der bliver brugt flere af specialområdets erfaringer og i det hele taget den måde pædagogernes arbejdstid er planlagt på i den almindelige folkeskole. Når børn skal gå i skole, har de der har svært ved fælleskabet og regulerer sig selv, ja faktisk hele fælleskabet, bedre muligheder, hvis der både er en lærer og pædagog i klassen, samtidig. Vi to faggrupper kan noget helt specielt sammen. Noget der rykker på børnenes trivsel og udvikling. Det sikrer også at børnene ikke oplever et rend ind i klassen af forskellige voksne.

Jeg har været i en 0 kl, hvor vi engang talte op til 7 forskellige voksne der kom i klassen på en uge. Selvom vi kæmpede for at være tydelige og skarpe i vores planlægning, var de små nuancer vi som mennesker har, nok til at flere af børnene reagerede. De råbte, truede, kastede med blyanter og sakse, skubbede den ældre vikar, så hun faldt, sad og gentog ”numse – numse – numse” igen og igen og igen. Det var tydeligt for os, at faste rammer og struktur, aftaler og kontrakter for hvordan vi skulle gøre ikke var nok. Relationen og tryghed skal være sikret inden vi kan arbejde med barnet. Børnene har ikke brug for mange voksne, men få de oplever og føler vil dem noget godt.

Pædagogerne skal ikke bare være dagens gæst, med kun 4 -5 lektioner om ugen, men en reel samarbejdspartner. Når vi som pædagoger kommer fast i en klasse hver dag bliver vi en mere reel samarbejdspartner. Vi skal have planlagt og fastsat tid til forberedelse med vores lærerkollegaer. På den måde kan vi reelt spille bold med læreren. Det er svært at holde kampen i gang, hvis den ene part kun er der hver 3. gang, så vil de fleste finde sig en anden makker, der kommer samme dage som dem selv. 

Alle kommuner skal sikre at klasserne i indskolingen hver dag har et fast team med en lærer og en pædagog.