Heller ikke denne dag…

Børnene myldrer ind og ud af SFO’en. Nogle skal bare have noget mad i en fart, andre skal erobre boldbanen som de første, mens en håndfuld piger følger min kollega tæt for at komme i gang med dagens kreative aktiviteter. Nogle græder, fordi der var for meget mas og skub i garderoben, nogle øver skoledagens rim og remser med et decibelniveau nogenlunde svarende til forreste række af en Justin Bieber-koncert. En pædagog i underskud, da der er møde med lærerne på skolen, og det er som sædvanligt lagt umiddelbart efter undervisning. Meget belejligt for lærerne, meget lidt belejligt for os pædagoger i SFO’en.

Derfor: Møder skal placeres uden om pædagogernes SFO-tid! Jeg forstår så udmærket, at det kan være træls for en lærer, der har haft sidste lektion kl. 14, at skulle vente til kl. 16, hvor pædagogen har fri fra SFO’en. Men at trække en pædagog væk fra den i forvejen sparsomme tid sammen med børnene er ganske enkelt mangel på respekt for vores arbejde. Og ”taberne” er som altid børnene.

Jeg møder ofte argumenter a la ”I [pædagoger] kan jo lige dække hinanden ind.” Men når én pædagog er væk, er der med dagens normeringer en hel klasse (!), der skal kunne klare sig alene. Omtrent 25 seksårige, der skal finde ud af at navigere i såvel praktiske som sociale udfordringer.

Én ting er sikkert: det er ikke denne dag, Henrik kan få hjælp til at finde ind i fællesskabet på boldbanen. Eller her Yasmin kan få fortalt om den trælse dag og konflikterne med veninderne i skolen. Eller denne dag Stine oplever den ro og det nærvær, der skal til for åbne op om forældrenes skænderier og skilsmisse. Med andre ord: Det er ikke denne dag, hvor der er plads til at levere et stykke pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Heller ikke denne dag, fristes man til at skrive, for det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde.

Lad mig gøre det klart: jeg er stor tilhænger af et tæt samarbejde og god dialog mellem pædagoger og lærere. Det er et fundamentalt aspekt i det at komme omkring og se hele barnet. Men når den pædagog, der skulle se Henrik, Yasmin og Stine, sidder i møde den ene eftermiddag efter den anden falder grundlaget for samarbejdet til jorden, og det pædagogfaglige bidrag udvandes. Henrik, Yasmin, Stine og alle de andre børn går dermed glip af det store potentiale, der ellers er i det tværprofessionelle samarbejde. Lad os højne kvaliteten af det samarbejde; lad os lægge møderne uden for vores SFO-tid og give børnene det nærvær, engagement og gode børneliv, de har krav på!