Jamen, spiller du ikke bare fodbold eller stikbold hele dagen?

Så skete det igen, en far kigger på mig i SFO’en. Han stikker mig et stort smil. Men hans spørgsmål går alligevel lige i maven. Oplevelsen af at pædagogen bare spiller bold og hygger sig med børnene, var ikke første gang det var blevet sagt fra denne forældre, det havde bare været en af mine kolleger der havde hørt det før mig. De fleste havde været helt paf, og ikke svaret ham.
Jeg kigger på ham og siger så. ”Ja, jeg spiller tit stikbold, men for mig er stikbold et redskab til nogle af de ting jeg arbejder med”, og fortsætter ”når vi spiller stikbold trænes børns grovmotorik ved at”.
1. Kaste.
2. Gribe.
3. At undgå og blive skudt.
Vi træner også at indgå i fællesskabet ved at:
1. Spille efter regler.
2. Sociale spilleregler.
3. Vente på tur når man f.eks er ”død”.

Jeg fortæller videre at vi også kunne træne fællesskabet ved at spille høvdingebold, hvor man er nødt til at spille sammen for at vinde.
Han kigger på mig lidt undrende, ”fedt” udbryder han så og smiler, ”Jeg troede bare at i spillede bold for at hygge”. Jeg kigger på ham og smiler. ”Vi kan jo godt have det sjovt mens vi lærer noget og øver os” siger jeg så.
Efter den dag har jeg ikke hørt om at han har kommet med kommentarer, om at vi som personale bare hygger med børnene.

I et fritidstilbud i dag er man heldig hvis der er en normering der lyder 1 voksen til 25 børn på gulvet. Derfor kan jeg kan egentligt godt forstå hvor hans kommentar kommer fra. For når man kigger på det udefra, er det ikke særlig tydeligt hvad det er man vil med f.eks. stikbold som en pædagogisk aktivitet. Specielt ikke når der løber 35 børn rundt i hallen, og jeg som pædagog skal sørge for at der ikke er nogen som klatre i ribberne og svinger sig i tovene, samtidig med at jeg skal trøste Eva der græder, fordi hun har fået en bold i hovedet. I situationer som denne, bliver træning af ovenstående færdigheder svære at arbejde med og derfor ligner det ofte bare, at man spiller bold for aktivitetens skyld.

Hvis vi vil have et mere dybdegående tilbud til børn i SFO’en er vi nødt til at kigge på hvor mange pædagoger der er til rådighed til børnene, for 1:25 er simpelthen ikke godt nok, der er simpelthen ikke muligt at støtte og hjælpe alle de børn som har brug for hjælp i det daglige. så de ikke bare driver rundt i fritiden.

Som pædagog arbejder jeg med fællesskaber, hverdag forsøger jeg at inkludere børn i nye fællesskaber og bliver glad når jeg ser at nye venskaber opstår. Så børn oplever at de godt kan lege med andre end dem de plejer. Aktiviteten er som regel bare det redskab jeg bruger til skabe et fællesskab omkring. Det kunne lige så godt have været et ludospil jeg havde siddet og spillet med 3 børn. Der havde det måske bare været nogle andre ting jeg havde haft fokus på.

Et større fokus på fritidspædagagogiken vil forhåbenligt flytte fokus på at pædagogen går fra at være aktivitetsmedarbejder til at kunne være nærværende pædagog.