Som pædagog bør den pædagogiske Værktøjskasse holdes ajour!

Alle Pædagoger bør få minimum 14 dages videreuddannelse om året. Dette burde være et krav.  Det pædagogiske felt udvikler og forandrer sig konstant, og der kommer hele tiden ny viden på området, som nuancerer tidligere viden. Derfor er det også oplagt, at vi som pædagoger bliver ved med at udvikle os!

Pædagoger har behov for, at udforske, udvikle, udøve pædagogik og være skarpe på deres faglighed.
Der er høje forventninger til pædagogernes arbejde fra tværfaglige kollegaer, politikker, ledelse, forældre og ikke mindst vores børn.

Disse børn som hver dag stoler på os

Disse børn som hver dag regner med os

Disse børn som hver dag forventer professionelle pædagoger.

Det er vigtigt, og jeg understreger vigtigt, at pædagoger løbende udvikler deres faglighed gennem kompetencegivende videreuddannelse. Dette vil være med til at højne kvaliteten i forhold til de opgaver samt høje krav der dagligt stilles.

Det er frikvarter, den skingre klokke til frikvarter har ringet. Alle børnene fra årgangene er på legepladsen. Det er den gode larm der fylder uderummet.

Det er den larm hvor man kan høre at børnene er glade

Det er den larm hvor man kan høre børnene leger

Midt i den gode larm opstår der en konflikt. En konflikt hvor Laurits er blevet uvenner med hans kammerater Lotus og Lars.

Laurits er en dreng, som har nogle udfordringer. Laurits lærer og pædagog er erfarne og dygtige. De arbejder hårdt hver dag for, at episoder som disse ikke skal opstår. Laurits lære og pædagog er ikke i nærheden og i netop dette øjeblik opstår der en slåskamp. En kollega og jeg forsøger at gå imellem børnene.
Lotus og Lars får benene på nakken og løber ind på skolen. Et split sekund senere sker der noget, som ingen af os er forberedt på.

Laurits har været ude og finde hvad der ligner en halv træstamme. Hans blik er rettet mod den indgang hvor kammeraterne er løbet ind. Jeg forsøger at tage det store stykke træ fra Laurits. Han smider det imod mig, imens jeg står foran døren og spærre indgangen til de andre børn, som for et øjeblik siden løb ind.

Så kommer slaget, slaget som presser alt luften ud af mig. Laurits var vred og ked af det og nu stod jeg i vejen, for hans vrede midt i hans afmagt. Laurits knyttede næven og slog mig, alt hvad han kunne. Jeg var på ingen måde forberedt.

Laurits råber “så flyt dig dog din so” “du er en fucking ludder” “skid” i dette øjeblik forsøger jeg det bedste jeg har lært. Jeg tale med en rolig stemme, jeg fortælle ham, “alt skal nok gå” “jeg vil gerne hjælpe dig” “hvad er du ked af” ”du kan ikke gå ind nu, ikke før du ikke er så vred”.
kvaliteten og vigtigheden af den nære relation blev i dette øjeblik meget tydelig.   Denne episode er for mig et klart eksempel på, hvor hurtigt man pludselig skal reagere og være skarp på sin pædagogiske faglighed.

Mine kollegaer og jeg skal være klædt på, til at handle ud fra samme vilkår, pædagogiske metoder og teorier.

Ikke alle pædagoger arbejder med samme målgruppe. Nogle er i specialklasser, nogle i inklusion klasser, imens andre pædagoger er i almenklasser.  Uanset hvor vi høre til, så møder vi som pædagoger alle slags børn. Børnene er vores hverdag, på gangene, på legepladsen, i klasserne og i vores SFO.

Hjælp børnene ved at klæde pædagogerne omkring dem på til, at møde dem med den største professionelle faglighed hele vejen rundt.

Pædagoger opnår erfaring gennem praksis, deres pædagogiske værktøjskasse er fra uddannelsen proppet med teorier og metoder. Men selv den dygtigste pædagog kan nå et metodeloft.
Jeg mener derfor, at løbende kompetenceløft er nødvendigt for at følge med udviklingen og fastholde det fælles faglige grundlag samt krav der stilles til pædagogerne i dagligdagen.

Jeg har talt med pædagoger som ikke har modtaget professions faglige kurser og ej heller noget der ligner uddannelse i hele deres tid som uddannet pædagoger. Der er tale om alt fra forholdsvis nyuddannet pædagoger til pædagoger som har været i faget i over 10 år.  Disse pædagoger har alle ytret ønske om kurser samt uddannelse via MUS- samtaler og været i løbende dialog med deres arbejdsgiver, uden dette er blevet muliggjort.

Jeg mener at man som ledelse bør kigge på hvordan man udvikler, skaber og klæder de ansatte på, til den udvikling vi ser og oplever i vores daglige virke som pædagoger.

Det bør være et krav, at pædagogerne er ajourført og hele tiden udvikler en bred værktøjskasse hvor alle arbejder ud fra
Fælles mål
Fælles forståelse
Fælles metoder
Fælles børnesyn.