Den gode fritidspædagogik udendørs

Kl. er 14.00 og bålet brænder – snobrødspinde ligger klar – børnene fra 3. årgang nærmer sig bålhytten for at være med. Stemningen er god, børnene tager plads om bålet og sidder og småsnakker og hygger sig. Andre har valgt at lege om de omkringliggende træer og render rundt og griner. Det er en af de dage, hvor man virkelig værdsætter sit arbejde på trods af verdens Covid-19 skæbne. Da klokken nærmer sig 15.30 og mange er gået hjem, sidder jeg tilbage med 3 børn – 2 drenge og en pige. Vi har sat kedlen over bålet til en kop varm te. Regnen begynder at stimle ned, så vi sætter os ind i bålhytten med en varm kop, og pinde bliver snittet med spidser for enden som små spyd. Den ene dreng giver udtryk for, det simpelthen har været sådan en god dag, og de 2 andre nikker bekræftende. Jeg er selv rørt over at kunne dele denne gode oplevelse med børnene, og det bekræfter det videre arbejde.

Vi har i Norden en stolt friluft tradition, der bygger på at alle skal kunne nyde godt af den på deres egne præmisser. Ikke kun for individet skyld, men også for naturens skyld. Den der har et forhold til naturen som et godt sted, har også en interesse i at beskytte den.

Der er desværre en træls udvikling, der viser at børn er mindre ude end tidligere generationer. Her har vi som pædagoger en oplagt mulighed for at hjælpe børnene godt på vej, ved at skabe gode og trygge rammer for børnene i det fri.

Min appel er, at vi skal indstille os på at blive bedre til iværksætte en god pædagogik udendørs – under de forudsætninger vi har. Der kan være stor forskel på de enkelte steders mulighed for at benytte naturen og de omkringliggende omgivelser. Min oplevelse er at børnene bliver udtrættet på en bedre og mere naturlig måde – konflikt niveauet er lavere og ubehag ved støj og larm er elimineret. Det er på flere muligheder en ønskværdighed for både børn og voksne også efter at corona restriktionerne er ophørt.