Børn er filosofiske væsner, ikke målbare enheder.
Det sidst på dagen og de flest børn er afhentet, den eneste der er tilbage er Mads. Han er fast besluttet på at blive til luk, da han lige er blevet selvbestemmer og selv må gå, når han vil. Han er en eftertænksom dreng, der ofte har mange tanker om flere ting. Han har let ved at ytre sig, så jeg sætter mig ned i bedste pædagog stil med en kop kaffe. Vi begynder at snakke om hvorfor hjernen fungere som den gør, og hvad der leder til et valg. Snakker går om hvorfor vi har tanker og hvorfor de styrer vores handlinger og hvad sker der når livet slutter. Jeg lytter mest og kommer med input, når det giver mening. Det er lidt utroligt at børn i 2 klasse kan tænke så meget om livet, men det er en fejl at tror de ikke kan eller gør.
I dagens ydrestyret Danmark er der meget fokus på trivsel og læring. Det kommer fra den målstyring skiftende regeringer står for. Det handler primært om at alt der kan måles og effektiviseres og skabes resultater ud af er godt. Man hvad med de ting man ikke kan måle, styre og effektivere? Hvilken værdi har det i vores dagligdag.
De har en kæmpe værdi! Samtaler som beskrevet ovenfor er uvurderlige for børns evne til at forstå sig selv som mennesker. Det er i sin essens det et fritidstilbud skal kunne levere, som andre tilbud ikke kan. Først og fremmest fordi der ikke er en hierarkisk struktur, eller et konkret formål med ens tilstedeværelse, andet end ens ret til at være til – i ligeværdige fællesskaber med andre børn og hvor de voksne anerkender en som den man er. Et sted man kan være til og opdage sig selv i legende fællesskaber med andre børn. Hvor der er pædagoger der skaber aktiviteter – der styrker børnenes lyst til at være til, hvor man samtidig kan dygtiggøre sig og få nye interesser. Det er som samfund vigtigt at vi forstår det. Vi skal som samfund skabe mennesker der forstår sig selv og ser sig selv som betydningsfulde – og det kan man ikke måle og veje sig til.
De oplevelser der dannes i barndommen tager man med sig i resten af sit liv. Det er en skræmmende tanke at tænke, hvis en hel generation vokser op med at dagligdagen efter skole, primært går med at sidde foran en skærm til mor og far kommer hjem, eller man skal til sport.
